FOB 2025-18
På baggrund af klager fra borgere indledte ombudsmanden en egen drift-undersøgelse af Gældsstyrelsens vejledning af borgere om muligheder for at afhjælpe udfordringer forbundet med ikkeinddrivelsesparate fordringer – også kaldet uafklaret gæld – der på grund af datafejl eller tvivl om retskraft ikke kan inddrives eller indfries.
Som ombudsmanden udtalte i forbindelse med en tidligere undersøgelse, indebærer problemstillingen med fejlramt uafklaret gæld, at borgere kan opleve at blive fastholdt i gæld til det offentlige, uanset at de har både midlerne og viljen til at betale.
Efter ombudsmandens opfattelse var det derfor væsentligt, at Gældsstyrelsen har et løbende fokus på at yde relevant vejledning og i muligt omfang bistå berørte borgere med at håndtere udfordringer på grund af uafklaret gæld.
I lyset af det, som Gældsstyrelsen havde oplyst om sit fokus og sin vejledning på området, besluttede ombudsmanden samlet set ikke at foretage sig yderligere på det foreliggende grundlag, men tilkendegav dog fortsat at ville følge udviklingen på området, herunder ved behandlingen af eventuelle konkrete klagesager.
FOB 2025-19
Ombudsmanden undersøgte af egen drift telefonbetjeningen i Skattestyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Gældsstyrelsen i forbindelse med navnlig årsopgørelsesperioden i 2025.
Ombudsmanden anførte bl.a., at det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed bør indrette sig, så den er åben og tilgængelig for borgerne, herunder for telefoniske henvendelser. Tilgængelighed vil efter omstændighederne kunne ses i sammenhæng med f.eks. eventuelle digitale vejlednings- eller selvbetjeningsløsninger.
På trods af styrelsernes forberedelser mv. havde der været et meget betydeligt antal afviste telefonopkald i den periode, ombudsmanden undersøgte.
Ombudsmanden havde forståelse for, at det ikke altid vil være muligt eller hensigtsmæssigt i spidsbelastningsperioder – bl.a. årsopgørelsesperioden – at anvende de betydelige ressourcer til telefonbetjening, der vil skulle til, for at afviste opkald kan undgås. Det ændrede dog ikke på, at styrelserne efter ombudsmandens opfattelse generelt burde have fokus på at være tilgængelige for telefoniske henvendelser – også i spidsbelastningsperioder.
FOB 2026-1
En borger anmodede Psykolognævnet om aktindsigt i en tilsynsafgørelse vedrørende en psykologs arbejde med en forældrekompetenceundersøgelse. Psykolognævnet udleverede en kopi af afgørelsen, hvorved borgeren fik indsigt i bl.a. oplysninger om, at der var udtalt kritik af psykologen, og størstedelen af grundlaget for kritikken. Nævnet undtog dog enkelte oplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold. Nævnet henviste til, at der var tale om oplysninger om borgerens barns psykiske tilstand, og at borgeren ikke havde forældremyndighed over barnet.
Ombudsmanden var enig med Psykolognævnet i, at oplysningerne om barnet efter deres karakter var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, og dermed som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen. Sagens centrale spørgsmål var imidlertid, om det havde betydning for spørgsmålet om aktindsigt, at borgeren i forvejen var bekendt med oplysningerne om barnets psykiske tilstand, idet der var tale om direkte citater af oplysninger fra den forældrekompetenceundersøgelse, som borgeren selv havde sendt til Psykolognævnet.
Ombudsmanden var enig med Psykolognævnet i, at udgangspunktet om, at oplysninger, der efter deres karakter er omfattet af § 30, nr. 1, er undtaget fra aktindsigt, også gælder i tilfælde, hvor den aktindsigtssøgende kender oplysningerne, men disse nu indgår i en ny sammenhæng. Han var imidlertid ikke i den foreliggende situation enig med nævnet i, hvilken betydning denne nye sammenhæng konkret kunne tillægges. Ombudsmanden pegede på, at der ikke var tale om, at Psykolognævnet i forbindelse med sin afgørelse i tilsynssagen havde tilvejebragt nye faktiske oplysninger om barnets private forhold eller havde foretaget en selvstændig (psykologfaglig) vurdering af oplysningerne om barnet.
Ombudsmanden mente samlet set, at der ikke ved Psykolognævnets behandling af tilsynssagen kunne siges at være sket en supplering eller kvalificering mv. af oplysningerne om barnets private forhold, eller at der i øvrigt forelå et beskyttelseshensyn, der kunne begrunde, at oplysningerne i det konkrete tilfælde blev undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.
FOB 2026-2
To journalister bad Justitsministeriet om aktindsigt i dokumenter vedrørende justitsministerens bog ”Der er noget, vi skal tale om”.
Justitsministeriet afslog at udlevere en række dokumenter, der var udvekslet mellem justitsministeren og justitsministerens særlige rådgiver på den ene side og det almindelige embedsværk på den anden side, med henvisning til at der var tale om interne dokumenter i ministeriet, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.
I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen oplyste Justitsministeriet, at justitsministeren havde udarbejdet og udgivet bogen alene i sin egenskab af privatperson og partipolitiker.
I en sådan situation kunne justitsministeren – og den særlige rådgiver, når denne bistod ministeren med bogprojektet – ikke efter ombudsmandens opfattelse i forbindelse med selve udarbejdelsen og udgivelsen af bogen anses at agere som en del af Justitsministeriet, men måtte anses som udenforstående personer.
Ombudsmanden udtalte på den baggrund, at justitsministerens og den særlige rådgivers korrespondance med det almindelige embedsværk i Justitsministeriet – i det omfang korrespondancen var udvekslet udelukkende til brug for bogprojektet (og dermed ikke tillige som led i funktionen som minister) – ikke havde karakter af intern korrespondance i ministeriet. Ombudsmanden henstillede derfor, at Justitsministeriet genoptog de to journalisters sager.
FOB 2026-3
En journalist bad Fødevarestyrelsen om aktindsigt i notater om interviews med eksterne parter, som blev gennemført i forbindelse med en evaluering af styrelsens håndtering af COVID-19 i mink. Fødevarestyrelsen udleverede i forlængelse af sagen FOB 2024-1 langt størstedelen af oplysningerne i notaterne.
Styrelsen afslog imidlertid at give aktindsigt i navnene på de interviewede, med henvisning til at de ikke var relevante for sagen om evalueringen i offentlighedslovens § 28’s forstand.
Ombudsmanden udtalte, at det i almindelighed må antages at være relevant, hvorfra et udsagn af subjektiv karakter, der indgår i en sags faktiske eller bevismæssige grundlag, hidrører. Samlet set talte mest efter ombudsmandens opfattelse for, at der ikke var grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende situation.
Ombudsmanden henstillede på den baggrund, at myndighederne genoptog sagen og traf en ny afgørelse.
FOB 2026-4
Danmarks Lærerforening klagede til Folketingets Ombudsmand over Københavns Kommunes håndtering af en sag, hvor en folkeskolelærer i forbindelse med en avisartikel havde udtalt sig om sine oplevelser med voldelig elevadfærd mv. på en skole, som hun tidligere var ansat på.
Efter ombudsmandens opfattelse fremstod lærerens udtalelser i artiklen klart som fremsat på hendes egne vegne og måtte anses for at være i kerneområdet for offentligt ansattes ytringsfrihed.
Det var desuden ombudsmandens opfattelse, at omstændighederne i forbindelse med en tilrettevisningssamtale, som læreren blev indkaldt til, indebar, at forløbet helt berettiget havde kunnet opfattes som en negativ ledelsesreaktion over for læreren i anledning af hendes udtalelser. Ombudsmanden mente på den baggrund ikke, at kommunens håndtering var sket med respekt for – og anerkendelse af – lærerens ytringsfrihed, hvilket efter ombudsmandens opfattelse var kritisabelt.
FOB 2026-5
En journalist havde anmodet om aktindsigt i eventuelle disciplinære reaktioner, som en navngiven vicepolitiinspektør havde modtaget.
Rigspolitiet fandt ikke, at den pågældende vicepolitiinspektør var ansat i en chefstilling i offentlighedslovens § 21, stk. 3’s forstand, og meddelte journalisten afslag på aktindsigt. Justitsministeriet stadfæstede afgørelsen.
Efter en samlet vurdering af de konkrete forhold i sagen, som efter ombudsmandens opfattelse kunne anføres til støtte henholdsvis for og imod at anse den pågældende for omfattet af chefbegrebet, fandt ombudsmanden ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at den pågældende ikke kunne anses at have haft en chefstilling af en karakter, der var omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 3. pkt. Eventuelle disciplinære reaktioner, som den pågældende havde modtaget, var dermed i henhold til lovens § 21, stk. 2, ikke omfattet af retten til aktindsigt.
Ombudsmanden henledte dog Justitsministeriets opmærksomhed på, at nogle tvivlsspørgsmål vedrørende afgrænsningen af chefbegrebet i bestemmelsen kunne overvejes inddraget i et arbejde, der aktuelt pågik om revision af offentlighedsloven.
FOB 2026-6
En undersøgelse af Skatteforvaltningens udvikling af it-systemet SMV-løsningen gav ombudsmanden anledning til generelle overvejelser om myndigheders udvikling af it-systemer, herunder automatiserede it-systemer.
Ombudsmanden udtalte bl.a., at når en myndighed udvikler en digital selvbetjeningsløsning, hvor oplysninger indgivet af brugerne danner grundlag for sagsbehandlingen, må myndigheden være meget omhyggelig med at overveje, hvilke oplysninger fra brugerne der er nødvendige i forhold til de mulige sagsskridt. Det kan også omfatte sagsskridt, som f.eks. skal understøttes i samspil med andre it-systemer mv.
Undersøgelsen gav desuden ombudsmanden anledning til overvejelser om myndighedssamarbejdet om regelgrundlaget for en påtænkt automatisering, om understøttelsen af et tværfagligt samarbejde under it-udviklingen samt om opsamling af de erfaringer mv., som et it-udviklingsforløb har givet anledning til.
