Nyhedsbrev december 2025

Nyheder

Skattemyndigheder bør fortsat have fokus på at være tilgængelige på telefonen

I perioden omkring offentliggørelsen af årsopgørelsen i foråret 2025 besvarede Skattestyrelsen lidt over 430.000 opkald, mens cirka 1,7 millioner opkald blev afvist uden at komme igennem eller i kø. Og i den travleste uge – uge 13, hvor der blev åbnet for årsopgørelsen – besvarede Skattestyrelsen cirka 48.000 opkald, mens cirka 412.000 opkald blev afvist.

Det blev oplyst i forbindelse med en undersøgelse fra ombudsmanden af Skattestyrelsens telefonbetjening i årsopgørelsesperioden i 2025. Undersøgelsen omfattede også Vurderingsstyrelsens og Gældsstyrelsens telefonbetjening fra marts til juni 2025. Her blev cirka 12.000 opkald til Vurderingsstyrelsen afvist, mens knap 106.000 opkald til Gældsstyrelsen blev afvist.

De mange afviste telefonopkald fik ombudsmanden til at udtale, at styrelserne fortsat bør have fokus på at indrette sig, så de er tilgængelige for telefoniske henvendelser – ikke mindst i spidsbelastningsperioder, hvor mange borgere ønsker vejledning. Dette gælder i særlig grad med hensyn til de borgere, som kan have vanskeligt ved at bruge de digitale vejledningsløsninger.

Læs hele nyheden

Kritisabel sagsbehandlingstid i Det Psykiatriske Patientklagenævn

Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen.

Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage.

En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viste imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. 7 måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvis bør være tilfældet. 

Denne sagsbehandlingstid fandt ombudsmanden kritisabel.

Læs hele nyheden

Ombudsmanden på tilsyn i Regionspsykiatrien Randers

Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, foretog den 18.-19. november 2025 et varslet tilsynsbesøg i Regionspsykiatrien Randers, sengeafsnit S1, S2 og S3. I tilsynsbesøget deltog også medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur.

Sengeafsnit S1 er et affektivt afsnit. Sengeafsnit S2 og S3 er psykoseafsnit.

Ombudsmanden havde fokus på tvang og andre indgreb og begrænsninger, relationerne mellem personalet og patienterne, relationerne mellem patienterne indbyrdes, sundhedsmæssige forhold, aktiviteter, patienternes mulighed for kontakt til omverdenen samt sikkerhed.

Ved tilsynet talte ombudsmanden og hans besøgshold med 10 af patienterne.

Møde med nordatlantiske ombudsmænd

Ombudsmanden har mødtes med sine kolleger fra Grønland og Færøerne. På mødet talte de om samarbejdet mellem deres institutioner – bl.a. i form af besøg, kurser og medarbejderudvekslinger.

”Det er vigtigt for mig, at ombudsmandsinstitutionen er et åbent og tilgængeligt hus for mine nordatlantiske ombudsmandskolleger”, siger den danske ombudsmand, Christian Britten Lundblad.

Billedtekst: Fra venstre: Christian Britten Lundblad, Folketingets Ombudsmand, Hanna Vang, Lagtingets Ombudsmand, Gedion Jeremiassen, Ombudsmanden for Inatsisartut.

Kritisabelt at politiet satte behandling af våbensager i bero i næsten tre år

I 2021 stillede Politiets Administrative Center (PAC) en række våbensager i bero for at afvente en afklaring af, om der skulle anvendes oplysninger fra en database med særligt følsomme oplysninger – den såkaldte Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Oplysningerne skulle bruges til at vurdere, om det var betænkeligt at meddele våbentilladelse.

Først i efteråret 2024 fandt Rigspolitiet og PAC en fremgangsmåde til at behandle sagerne.

Det fandt ombudsmanden kritisabelt.

Rigspolitiet havde under sagen sagt til ombudsmanden, at arbejdet med sagerne burde have været prioriteret højere. Og Rigspolitiet beklagede den meget lange sagsbehandlingstid i de pågældende våbensager.

Siden efteråret 2024 havde PAC genoptaget arbejdet med de berostillede våbensager, og i august 2025 var alle sagerne færdigbehandlet.

Læs hele nyheden 

Udlændingestyrelsen brugte over et år på at behandle klager på visumområdet

Når en udenlandsk borger klagede til Udlændingestyrelsen over at have fået afslag på visum til et kortvarigt ophold i Danmark, var sagsbehandlingstiden så lang, at en del klagere frafaldt klagen eller ansøgte om visum på ny i stedet for at afvente klagesagen.

En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viste, at styrelsen i 1. halvår 2025 i gennemsnit brugte 15-16 måneder på at behandle klagesager over afslag på visum – samt at myndighedernes sagsbehandlingstid var steget siden starten af 2024, hvor Udlændingestyrelsen i gennemsnit brugte cirka 9 måneder på at afgøre klagesagerne.

Antallet af verserende klagesager var desuden steget, og en del af dem havde en lang foreløbig sagsbehandlingstid. Endvidere havde Udlændingestyrelsen ikke oplyst nærmere om konkrete tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden. På den baggrund vil ombudsmanden fortsat følge med i udviklingen af sagsbehandlingstiden. Og han forventer at bede Udlændingestyrelsen om at komme med en ny status efter udgangen af 1. halvår 2026.

Læs hele nyheden

På besøg i Joannahuset

Ombudsmanden og medarbejdere fra ombudsmandens Børnekontor har besøgt Joannahuset på Frederiksberg. Joannahuset er et krisecenter for børn og unge under 18 år. Det yder rådgivning til unge om deres rettigheder og fungerer som herberg for børn og unge. 

”Børnekontoret har fokus på børns og unges rettigheder. Det er en meget væsentlig del af ombudsmandens funktion også at være børnenes ombudsmand, og det var interessant at besøge Joannahuset og høre om, hvordan stedet arbejder for at hjælpe kriseramte børn og unge”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.

Billedtekst: Fra venstre: Marie Skovgaard, børnerettighedsjurist, Christian Britten Lundblad, Folketingets Ombudsmand, Sofia W. Munch – stud.jur., Emilie Frese – stud.jur. 

Kontaktgruppe med borgerådgivere

Ombudsmanden har holdt et møde med en kontaktgruppe for landets kommunale borgerådgivere. På møder med gruppen kan borgerådgiverne og ombudsmandsinstitutionen udveksle erfaringer og drøfte problemstillinger af fælles interesse.

”Vi arbejder på lange stræk med den samme type sager, blot på hvert vores plan. I kontaktgruppen kan vi styrke den faglige udveksling, og den vil samtidig give os hos Folketingets Ombudsmand mulighed for at se mønstre i de problemstillinger, som borgerrådgiverne arbejder med”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.

Kontaktgruppen består af Lene Munck Vilstrup (Holbæk Kommune), Bettina Post (Høje-Taastrup Kommune), Janne Andersen (Esbjerg-Fanø Kommuner), Meta Fuglsang (Slagelse, Hvidovre, Dragør og Vallensbæk Kommuner), Diana Allas Opperby Christensen (Mariagerfjord Kommune) og Jesper Cortes (Randers Kommune).

 

FOB-sager offentliggjort siden seneste nyhedsbrev

FOB 2025-14

Berostillelse af våbensager

Ombudsmanden foretog af egen drift en undersøgelse af politiets beslutning om at sætte et antal våbensager i bero, herunder den tidsmæssige udstrækning af berostillelsen.

Våbenbekendtgørelsens § 48 fastsætter et vandelskrav, der skal opfyldes som betingelse for at opnå våbentilladelse mv. Sagerne blev stillet i bero i næsten tre år på en afklaring af, hvorvidt der skulle anvendes oplysninger fra Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED) i vandelsvurderingen, og hvordan oplysningerne skulle indgå uden at kompromittere de beskyttelseshensyn, der gælder for oplysninger i PED.

Det kunne ikke give ombudsmanden anledning til bemærkninger, at myndighederne satte behandlingen af våbensagerne i bero i en periode for at vurdere spørgsmålet om inddragelse af eventuelle relevante oplysninger fra PED i vandelsvurderingen.

Det var dog ombudsmandens opfattelse, at en berostillelse i næsten tre år måtte anses for kritisabel. 

FOB 2025-15

Navne og kontaktoplysninger på visse ansatte i Forsvaret kunne undtages aktindsigt

En journalist havde af Forsvarsministeriet fået delvist afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende overflyvninger med kampfly i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i 2025 under henvisning til bl.a. offentlighedslovens § 31 om statens sikkerhed og rigets forsvar.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Forsvarsministeriets vurdering i den konkrete sag af, at det var af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, at bl.a. navne og kontaktoplysninger, herunder mailadresser, på bestemte ansatte med funktioner i den operative struktur i Forsvaret blev undtaget fra aktindsigt.

FOB 2025-16

Det Psykiatriske Patientklagenævns sagsbehandlingstider i sager om tvang

Ombudsmanden foretog af egen drift en undersøgelse af Det Psykiatriske Patientklagenævns generelle sagsbehandlingstider i klagesager om tvang i psykiatrien efter bl.a. psykiatrilovens § 36, stk. 3, 1. pkt. (tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning) og 3. pkt. (bl.a. klager over tvangsindlæggelse). Undersøgelsen angik 2024 og første kvartal af 2025.

Ombudsmanden fandt det meget beklageligt, at nævnet i ca. 5,7 pct. af de afsluttede realitetsbehandlede sager efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 1. pkt., ikke havde truffet afgørelse inden udløbet af den absolutte frist i psykiatriloven på syv hverdage fra klagens modtagelse.

Ombudsmanden fandt det desuden kritisabelt, at der kun var truffet afgørelse inden 14 dage efter klagens modtagelse i ca. 4,7 pct. af de afsluttede realitetsbehandlede sager efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. pkt. En sådan sagsbehandlingstid var efter ombudsmandens opfattelse ikke forenelig med forudsætningerne i forarbejderne til psykiatriloven, hvorefter sådanne klagesager som det klare udgangspunkt skal være afgjort inden 14 dage efter klagens modtagelse.

Ombudsmanden gik ud fra, at nævnet løbende ved sin behandling (og prioritering) af de enkelte klagesager ville sikre, at der – i lyset af nævnets sagsbehandlingstider – ikke var sager, hvor Danmark ikke levede op til sine menneskeretlige forpligtelser.

FOB 2025-17

Oplysninger kunne undtages fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed, selv om de ikke var klassificerede og havde været sendt i partshøring

Justitsministeriet gav en journalist afslag på aktindsigt i høringssvar, der var afgivet af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til brug for ministeriets behandling af en virksomheds ansøgning om tilladelse til fremstilling af krigsmateriel efter krigsmaterielloven. I sit afslag på aktindsigt i høringssvarene henviste ministeriet til offentlighedslovens § 31, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar.

Ombudsmanden anførte, at i det omfang oplysninger vedrørende efterretningstjenesternes virksomhed – der ikke er omfattet af offentlighedsloven hos efterretningstjenesterne – er i andre myndigheders besiddelse, vil de pågældende oplysninger i almindelighed kunne undtages efter offentlighedslovens § 31. Ombudsmanden kunne ikke i den konkrete situation tilsidesætte Justitsministeriets vurdering af, at de pågældende høringssvar kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 31. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at ministeriet havde partshørt virksomheden over dele af høringssvarene, eller at de ikke var klassificerede efter sikkerhedscirkulærets klassifikationssystem. Det skyldtes, at en part kan have ret til indsigt i oplysninger, der kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 31, og at det ikke er en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at oplysningerne er klassificerede.