Nyhedsbrev oktober 2025

Nyheder

Tilsynsbesøg i Nr. Snede Fængsel

Ombudsmanden var den 24. og 25. september 2025 på tilsynsbesøg på det lukkede afsnit i Nr. Snede Fængsel. Besøgsholdet talte med 18 indsatte og 6 ansatte. Besøgsholdet talte derudover med fængslets ledelse. Besøget var varslet.

Besøget skete som led i ombudsmandens almindelige løbende tilsynsvirksomhed på voksenområdet. På besøget fokuserede ombudsmandens besøgshold bl.a. på brugen af magtanvendelse, indgreb og begrænsninger over for indsatte, sundhedsmæssige forhold, beskæftigelse, undervisning og fritid samt de indsattes relationer til hinanden og personalet.

Ombudsmanden foretager tilsynsbesøg på steder, hvor borgere er berøvet deres frihed i en periode. Formålet med tilsynsbesøgene er at bidrage til at sikre, at borgerne behandles værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder.

Ombudsmanden samarbejder med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur om tilsynsbesøgene.

Ombudsmandens afsluttende brev om besøget på Nr. Snede Fængsel vil blive offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside, når besøgssagen er afsluttet.

Ministerier udleverede materiale om Irak og Afghanistan og en tale fra uddeling af Cavlingprisen efter henvendelser fra ombudsmanden

Statsministeriet og Kulturministeriet har som led i meroffentlighed udleveret en række dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale fra uddeling af Cavlingprisen.

Det skete efter henvendelser fra ombudsmanden, som havde givet de to ministerier anledning til at revurdere deres tidligere afslag på aktindsigt.

I sagen om Irak og Afghanistan havde Statsministeriet undtaget en række dokumenter af ældre dato fra aktindsigt under henvisning til bl.a. ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Ombudsmanden bad på den baggrund Statsministeriet om at redegøre for ministeriets overvejelser om meroffentlighed henset til den tid, der var gået i sagen, efter at den politiske beslutningsproces, som ministerbetjeningsreglen tilsigter at beskytte, var afsluttet.

Statsministeriet genoptog sagen og udleverede i medfør af meroffentlighedsprincippet, herunder i lyset af den tid, der var gået siden dokumenternes udarbejdelse, yderligere dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan. Det drejede sig bl.a. om talepunkter til statsministeren, baggrundsoplysninger og diplomatiske briefinger fra navnlig 2000’erne.

Hvad angår sagen om kulturministerens tale fra uddelingen af Cavlingprisen, havde Kulturministeriet oprindelig afvist at udlevere ministerens talepapir med henvisning til offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, der giver en myndighed ret til at afslå aktindsigt i et dokument, hvis det er internt.

Efter henvendelse fra ombudsmanden udleverede ministeriet imidlertid langt de fleste oplysninger i talepapiret med henvisning til offentlighedslovens princip om meroffentlighed.

Læs hele nyheden.

Ombudsmanden undersøger Vurderingsstyrelsens muligheder for at forklare beregningerne bag ejendomsvurderingerne

Folketingets Ombudsmand har spurgt Vurderingsstyrelsen, om styrelsen er i stand til at forklare boligejerne om de bagvedliggende beregninger mv. for vurderingen af deres boliger.

Ombudsmandens undersøgelse udspringer af en konkret sag om en borger, der efter eget udsagn ikke kunne få at vide, hvordan vurderingen af hans grund var blevet beregnet.

Med afsæt i det konkrete sagsforløb har ombudsmanden bedt Vurderingsstyrelsen om at oplyse, hvordan styrelsen har indblik i og dokumenterer de bagvedliggende beregninger for vurderingen af den type ejendom, som borgeren bor i.

Ombudsmanden har samtidig spurgt, om Vurderingsstyrelsen generelt for de offentlige ejendomsvurderinger vil være i stand til at forklare borgerne om de bagvedliggende beregninger for de enkelte ejendomme.

Læs hele nyheden.

 

Alle FOB-sager siden 1955 samlet på ny opgørelse

Vi modtager hos Folketingets Ombudsmand indimellem forespørgsler om FOB-sager, som borgere har fundet via et AI-værktøj, men som ikke kan fremsøges i vores system. Det kan skyldes, at sagen ikke findes.

Vi har derfor udarbejdet en liste over samtlige FOB-sager fra etableringen af ombudsmandsinstitutionen i 1955 til i dag. Her kan man lede efter både nye og ældre FOB-sager – herunder også tjekke i forhold til sager, som man er blevet bekendt med via et søgeværktøj.

Link til opgørelsen.

Atter muligt for grupper at besøge ombudsmandsinstitutionen

Det er atter muligt for interesserede grupper såsom myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre at anmode om at komme på besøg hos ombudsmandsinstitutionen på Gammeltorv i København.

Ordningen har været sat på pause på grund af en omfattende renovering af ejendommen.

Vi har plads til op til 45 personer, og oplægget – der holdes af udvalgte medlemmer fra ombudsmandens Besøgsgruppe – om ombudsmandens arbejde og rolle i samfundet varer omkring halvanden time og er gratis.

Hvis man som gruppe vil besøge ombudsmandsinstitutionen, kan man sende en mail til besoeg@ombudsmanden.dk. Vær gerne i god tid.

Engelsk version af temarapport om indsattes adgang til besøg og beskæftigelse

Ombudsmandens temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2024 er offentliggjort på engelsk. I rapporten sætter ombudsmanden fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i kriminalforsorgen. Ombudsmanden konstaterer efter sine tilsynsbesøg bl.a., at de indsatte i visse arrester primært bliver tilbudt arbejde med at flette julestjerner eller lave musetrapper, som ofte bliver smidt ud bagefter. Det skaber utilfredshed hos de indsatte, som ønsker at producere genstande med reel nytteværdi.

Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder de indsatte.

Hvad angår de indsattes muligheder for at få besøg, konstaterede ombudsmanden i to af de besøgte fængsler og to arrester, at nogle eller alle de besøgslokaler, der blev anvendt til besøg af børn, ikke fremstod indbydende, hyggelige og børnevenlige.

Han anbefaler derfor generelt, at kriminalforsorgen – i overensstemmelse med Direktoratet for Kriminalforsorgens standard om besøgslokaler – sikrer, at besøgslokaler, hvor der afholdes besøg med børn, er indbydende og hyggelige og giver mulighed for aktiviteter mellem indsatte forældre og børn i alle aldre.

Læs rapporten.

Engelsk version af temarapport om tilsyn med landets syv delvis lukkede døgninstitutioner

Ombudsmandens temarapport på børneområdet om tilsynsbesøg i 2024 foreligger nu på engelsk. Rapporten handler om tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.

Ombudsmanden konstaterer overordnet, at institutionerne bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Derudover skal institutionerne generelt blive bedre til at informere de unge og deres forældre om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og deres muligheder for at klage.

Ombudsmanden valgte at sætte fokus på de delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger netop på grund af de særlige regler, der gælder for brug af magt på disse steder, og fordi der i de senere år har været flere tilfælde af kritisk omtale af forhold på delvis lukkede institutioner.

Læs rapporten.

Overblik

#1 God forvaltningsskik

Overblikkets afsnit 4.1 om tillidsskabende forvaltning er opdateret med bl.a. en henvisning til en artikel i FOB 2024: God forvaltning handler også om tillid til myndighederne.

#3 Partsbegrebet

Overblikkets afsnit 6.5 om mindreårige er opdateret med ny ombudsmandspraksis om udøvelse af partsbeføjelser i sager med partshabile mindreårige (FOB 2025-6).

#11 Sagsbehandlingstid

Overblikkets afsnit 3.1 om vurdering af sagsbehandlingstiden er opdateret med en ny generel sag om Gældsstyrelsens sagsbehandlingstid i sager om eftergivelse af gæld til det offentlige (sag nr. 25/00353) og en ny generel sag om Familieretshusets sagsbehandlingstider på børnebidragsområdet (sag nr. 24/05102).

#13 Generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer

Overblikkets afsnit 3 om digital kommunikation med borgeren er opdateret med ny ombudsmandspraksis (FOB 2025-6).

#17 Offentligt ansattes ytringsfrihed

Flere afsnit i overblikket er opdateret som følge af lov nr. 557 af 27. maj 2025 om offentligt ansattes ytringsfrihed.

#19 Offentligt ansattes almindelige tavshedspligt

Overblikkets afsnit 4.1 om private interesser er opdateret med ny retspraksis om krav til anonymisering (TfK 2025.71 Ø). Overblikkets afsnit 5 om grænser for tavshedspligten er opdateret med ny retspraksis om uberettiget videregivelse af fortrolige personoplysninger i en bog (også TfK 2025.71 Ø).

#21 Folkeskolers afgørelsesvirksomhed

Overblikkets afsnit 4 er opdateret med henvisning til ny ombudsmandspraksis om breve til mindreårige og forældremyndighedsindehavere på gymnasieområdet (FOB 2025-6).

#23 Afgrænsning og indledende sagsbehandling af en aktindsigtsanmodning

Overblikkets afsnit 3.2, 4 og 5 er tilføjet henvisninger til ny ombudsmandspraksis (henholdsvis FOB 2025-5 og FOB 2025-8).

#26 Klagefrister

Overblikkets afsnit 4 om indgivelse af klage til forkert myndighed mv. er opdateret med ny retspraksis fra Højesteret (U 2025.2363 H).

 

 

FOB-sager offentliggjort siden seneste nyhedsbrev

FOB 2025-13

Vurderingsstyrelsens automatiske robotløsning førte til fejl

Ombudsmanden undersøgte Vurderingsstyrelsens anvendelse af en robot i forbindelse med den såkaldte tilbagebetalingsordning for boligejere, der havde betalt skat af en for høj vurdering efter det gamle ejendomsvurderingssystem, og hvor der ved en fejl automatisk blev taget vurderinger eller indkomstår ud af ordningen.

Ombudsmanden konstaterede, at en fejlmelding i Tilbagebetalingssystemet havde påvirket samspillet mellem Tilbagebetalingssystemet, administrationsgrundlaget (en sagsbehandlingsinstruks) og robotten, så det ikke havde fungeret efter hensigten.

Det var efter ombudsmandens opfattelse uheldigt, at dette forhold hverken blev afdækket i forbindelse med den indledende analyse af de sagsskridt, der skulle automatiseres, eller i forbindelse med efterfølgende kvalitetskontrol og test af robotten mv.

Ombudsmanden udtalte sig generelt om nødvendigheden af hos myndighederne som led i en forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen og idriftsættelsen af et it-system at have overblik over det oplysningsgrundlag – f.eks. data fra andre systemer – som sagsbehandlingen i it-systemet skal baseres på. Han anførte, at en myndigheds opmærksomhed herpå ikke mindst vil have væsentlig betydning, når der er tale om automatisering af sagsskridt, idet systemet vil være direkte afhængigt af, at eksempelvis den underliggende sagsoplysning – systemets inddata – er tilstrækkelig og af den fornødne kvalitet.

FOB 2025-12

Afgrænsning af aktindsigtsanmodning var for snæver

En journalist havde efter telefonisk dialog med Udenrigsministeriet afgrænset en del af en aktindsigtsanmodning til at omfatte ”endelige interne dokumenter (ikke udkast), der vedrører underretningen i sag C-1965”.

I forbindelse med Udenrigsministeriets behandling af sagen afgrænsede ministeriet denne del af journalistens anmodning til alene at omfatte endelige interne dokumenter, der var tillagt faktisk betydning ved beslutningen om at oprette den pågældende sag C 1965, der vedrørte mistanke om misbrug af bistandsmidler i Ukraine.

Det var ombudsmandens opfattelse, at Udenrigsministeriet havde anlagt en for snæver forståelse af journalistens anmodning om aktindsigt, hvilket havde ledt til, at ministeriet ikke havde forholdt sig til aktindsigt i en række dokumenter, der måtte anses for at være omfattet af anmodningen. På den baggrund henstillede ombudsmanden, at Udenrigsministeriet genoptog sagen.

FOB 2025-11

Henstilling om fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister

En journalist søgte hos Statsadvokaten i Viborg om fuld aktindsigt i anklageskrifterne (uden bilag) fra straffesager mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og en tidligere forsvarsminister. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser havde anført, at anklageskrifterne (uden bilag) mod de tiltalte kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandling af straffesagerne.

Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente bl.a., at retsplejelovens § 41 f, stk. 2 (om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål), ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h.

Ombudsmanden vurderede, at sagen burde finde sin endelige afklaring ved domstolene, hvis journalisten ønskede det. På journalistens efterfølgende anmodning henstillede ombudsmanden, at der blev meddelt journalisten fri proces til prøvelse ved domstolene af Statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokatens afgørelser om aktindsigt i de fulde anklageskrifter (uden bilag).

FOB 2025-10

Talepapir var internt

En journalist havde anmodet om aktindsigt hos Kulturministeriet i kulturministerens tale til uddelingen af Cavlingprisen.

Ministeriet udleverede efter en høring fra ombudsmanden langt de fleste oplysninger i talepapiret med henvisning til princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14. Ministeriet undlod dog at udlevere visse oplysninger, herunder tre passager, som ministeren ikke havde læst op under talen. En video af ministeren, der afholdt talen, var offentligt tilgængelig, men talepapiret – der i øvrigt ikke var identisk med den afholdte tale – var ikke gjort tilgængeligt for udenforstående.

Under henvisning til offentlighedslovens forarbejder om, hvornår et internt dokument må anses for afgivet til udenforstående, kunne ombudsmanden ikke kritisere, at Kulturministeriet havde anset dokumentet for undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

FOB 2025-9

Skole kunne ikke optage barn mod den ene forælders vilje

En mor klagede til ombudsmanden over, at hendes datter var blevet optaget på en ny skole i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 3, om retten til frit skolevalg, selv om moren havde tilkendegivet, at hun var uenig i optagelsen. Det fremgik af sagen, at forældrene havde fælles forældremyndighed, og at faren, der havde bopælsretten, havde ansøgt om indskrivning af datteren på den nye skole, som ikke var barnets distriktsskole.

Det var ombudsmandens opfattelse, at skolen ikke under de foreliggende omstændigheder kunne optage datteren.