En journalist havde anmodet om aktindsigt hos Kulturministeriet i kulturministerens tale til uddelingen af Cavlingprisen.
Ministeriet afslog indledningsvist at udlevere størstedelen af ministerens talepapir med henvisning til, at dokumentet var internt, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Efterfølgende udleverede ministeriet langt de fleste oplysninger i talepapiret med henvisning til princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14.
Ministeriet undlod dog fortsat at udlevere visse oplysninger, herunder tre passager, som ministeren ikke havde læst op, da han afholdt talen. En video af ministeren, der afholdt talen, var offentligt tilgængelig, men talepapiret – der i øvrigt ikke var identisk med den afholdte tale – var fortsat ikke gjort tilgængeligt for udenforstående.
Under henvisning til offentlighedslovens forarbejder om, hvornår et internt dokument må anses for afgivet til udenforstående, kunne ombudsmanden ikke kritisere, at Kulturministeriet havde anset dokumentet for undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.
Det var desuden ombudsmandens opfattelse, at dokumentet ikke indeholdt ekstraheringspligtige oplysninger, jf. offentlighedslovens § 28 og § 29, der ikke allerede var udleveret.
(Sag nr. 25/03164)