En borger anmodede Psykolognævnet om aktindsigt i en tilsynsafgørelse vedrørende en psykologs arbejde med en forældrekompetenceundersøgelse af borgeren og dennes tidligere ægtefælle samt en børnepsykologisk undersøgelse af deres fælles barn. Psykolognævnet udleverede en kopi af afgørelsen, hvorved borgeren fik indsigt i bl.a. oplysninger om, at der var udtalt kritik af psykologen, og størstedelen af grundlaget for kritikken. Nævnet undtog dog enkelte oplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, om enkeltpersoners private forhold. Nævnet henviste til, at der var tale om oplysninger om borgerens barns psykiske tilstand, og at borgeren ikke havde forældremyndighed over barnet.
Ombudsmanden var enig med Psykolognævnet i, at oplysningerne om barnet efter deres karakter var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, og dermed som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen. Sagens centrale spørgsmål var imidlertid, om det havde betydning for spørgsmålet om aktindsigt, at borgeren i forvejen var bekendt med oplysningerne om barnets psykiske tilstand, idet der var tale om direkte citater af oplysninger fra den forældrekompetenceundersøgelse, som borgeren selv havde sendt til Psykolognævnet.
Ombudsmanden var enig med Psykolognævnet i, at udgangspunktet om, at oplysninger, der efter deres karakter er omfattet af § 30, nr. 1, er undtaget fra aktindsigt, også gælder i tilfælde, hvor den aktindsigtssøgende kender oplysningerne, men disse nu indgår i en ny sammenhæng. Han var imidlertid ikke i den foreliggende situation enig med nævnet i, hvilken betydning denne nye sammenhæng konkret kunne tillægges. Ombudsmanden pegede på, at der ikke var tale om, at Psykolognævnet i forbindelse med sin afgørelse i tilsynssagen havde tilvejebragt nye faktiske oplysninger om barnets private forhold eller havde foretaget en selvstændig (psykologfaglig) vurdering af oplysningerne om barnet. Psykolognævnet havde alene vurderet, at psykologen ved udfærdigelsen af forældrekompetenceundersøgelsen ikke på fyldestgørende vis havde beskrevet grundlaget for sine vurderinger, og at psykologen havde foretaget vurderinger uden for rammerne af sit opdrag.
Ombudsmanden mente samlet set – herunder i lyset af at borgeren allerede havde kendskab til både de undtagne oplysninger og den relevante sammenhæng, som oplysningerne indgik i – at der ikke ved Psykolognævnets behandling af tilsynssagen kunne siges at være sket en supplering eller kvalificering mv. af oplysningerne om barnets private forhold eller i øvrigt forelå et beskyttelseshensyn, der kunne begrunde, at oplysningerne i det konkrete tilfælde blev undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.
(Sag nr. 25/03104)