Nyhedsbrev august 2026

Nyheder

Ombudsmanden udgiver vejledning til myndighederne om behandling af henvendelser udarbejdet ved brug af AI

Folketingets Ombudsmand har fra forskellige myndigheder – ikke mindst kommunerne – oplevet et ønske om vejledning om håndtering af omfattende eller uklare borgerhenvendelser, der er udarbejdet ved brug af AI.

På den baggrund har ombudsmanden nu lavet et overblik til myndighederne med forvaltningsretlige pointer, der kan have betydning ved behandlingen af netop denne form for henvendelser.

”Det positive ved AI er, at det kan hjælpe borgere med at strukturere de oplysninger og synspunkter, som de ønsker at videregive. Og derved kan AI-værktøjer lette kontakten til offentlige myndigheder for borgere, der måske ellers kan have vanskeligt ved det”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. ”AI kan imidlertid også lede til omfattende og uklare henvendelser, som myndighederne må bruge betydelige ressourcer på at behandle – hvilket selvsagt kan lede til forlænget sagsbehandlingstid.”

I det nye overblik omtaler ombudsmanden bl.a. myndighedernes pligt til vejledning og dialog, sagsoplysning og til at begrunde afgørelser til borgerne.

Læs det nye overblik

Ombudsmanden har indledt undersøgelse af kommuners sagsbehandling i anbringelsessager

Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af kommuners sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og barnets plan i sager om anbringelser af børn uden for hjemmet.

Det sker i forlængelse af Rigsrevisionens beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn.

Ombudsmanden har bedt seks forskellige kommuner om at udtale sig om deres behandling af sager, hvor der er overvejelser om at anbringe et barn uden for hjemmet. Kommunerne skal bl.a. redegøre for, hvordan de sikrer, at kravene i barnets lov overholdes, når de udarbejder børnefaglige undersøgelser og barnets plan i sager om anbringelser af børn. Ombudsmanden har i den forbindelse også bedt kommunerne om at redegøre for, om de oplever udfordringer med at overholde de lovmæssige krav, og hvad udfordringerne i givet fald efter kommunernes opfattelse skyldes.

Læs hele nyheden

Ombudsmanden spørger til kommuners brug af AI

I en række høringer har ombudsmanden bedt udvalgte kommuner om oplysninger om deres arbejde med og anvendelse af AI i forskellige sammenhænge.

I høringerne spørger ombudsmanden bl.a. til specifikke kommunale projekter med AI-modeller, som borgerne kan komme i direkte kontakt med, såsom chat- og voicebots, samt til forskellige værktøjer til understøttelse af sagsbehandling. Ombudsmanden beder også kommunerne om at oplyse, hvordan de sikrer sig, at de almindelige forvaltningsretlige krav overholdes ved anvendelse af de modeller, som kommunerne er i gang med at udvikle – eller allerede har udviklet.

Ombudsmanden beder desuden mere generelt kommunerne om oplysninger om deres brug af AI-værktøjer, herunder kommercielt tilgængelige store sprogmodeller, og om kommunerne har kendskab til tilfælde, hvor AI har været anvendt på en problematisk måde.

Høringerne skal ses som led i ombudsmandens generelle fokus på myndighedernes udvikling og anvendelse af it-systemer – herunder AI.

Læs hele nyheden

Oversigt over ombudsmandens besøg hos landets kommuner

Da Christian Britten Lundblad tiltrådte som ombudsmand i maj 2025, besluttede han at besøge alle landets kommuner i løbet af sin tid i embedet.

Et formål med kommunebesøgene er at møde kommunale embedsmænd og borgerrådgivere i en dialog om, hvad der optager forvaltningen. Ombudsmanden er bl.a. interesseret i, om kommunen har input til sagstyper og problemstillinger, som ombudsmandsinstitutionen i højere grad bør være opmærksom på – ikke mindst i forhold til udsatte borgere.

Ombudsmanden har i dialogen med de kommuner, han besøger i den kommende tid, bl.a. opmærksomhed på, om kommunen oplever udfordringer i forhold til sager om anbringelse af børn. Derudover ønsker ombudsmanden særligt at sætte fokus på kommunens møde med borgere med handicap.

Se oversigt over de kommuner, ombudsmanden har besøgt

Tilsyn

Tilsynsbesøg på Børne- og Familiehuset Arilds døgnafdeling

Folketingets Ombudsmand har foretaget et varslet tilsynsbesøg på Børne- og Familiehuset Arilds døgnafdeling for akutanbragte børn. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling samt en repræsentant for Institut for Menneskerettigheder og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Børne- og Familiehuset Arilds døgnafdeling har ti pladser til akutanbragte børn.

Ombudsmanden havde bl.a. fokus på modtagelsen af de akutanbragte børn, forholdene under anbringelsen, og hvordan børnene kom videre fra den akutte anbringelse. Der var desuden fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold.

I forbindelse med tilsynsbesøget talte besøgsholdet med fire forældre til akutanbragte børn, fire ansatte og ledelsen.

Tilsynsbesøget var en del af ombudsmandens tema på børneområdet i 2026.

Læs nyheden om temaet

Billede af institutionen Soedisbakke

Tilsynsbesøg på Sødisbakke

Folketingets Ombudsmand har gennemført et varslet tilsynsbesøg på Sødisbakke i Mariager, der er en institution for voksne med udviklingshandicap. I tilsynsbesøget deltog ombudsmanden, medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Besøget omfattede tre afdelinger: en afdeling for dømte og kriminalitetstruede, en afdeling for personer med komplekse udviklingsforstyrrelser og en afdeling for personer med behov for særforanstaltninger.

Der bor i alt 35 personer på de tre afdelinger.

Ombudsmanden havde fokus på bl.a. relationerne mellem beboerne og personalet, relationerne mellem beboerne indbyrdes, magtanvendelse over for beboerne og de sundhedsmæssige forhold.

Under besøget talte besøgsholdet med syv beboere, otte ansatte og ledelsen.

FOB-sager offentliggjort siden seneste nyhedsbrev

FOB 2026-8

Bilag udskilt fra lovgivningssag indeholdt yderligere ekstraheringspligtige oplysninger

En journalist havde fået afslag på aktindsigt i en analyse, med henvisning til at analysen indgik i en lovgivningssag, der var undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 20. Analysen indgik ifølge ministeriet ikke i andre sager end lovgivningssagen.

Analysen indeholdt bl.a. to modeller for robustgørelse af det danske samfund. Der var ifølge ministeriet tale om en samlet analyse med afvejning af forskellige alternativer. Ombudsmanden var enig i, at der forelå en lovgivningssag, og havde samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at de dele af analysen, der angik begge de to modeller, indgik i lovgivningssagen (og ikke i andre sager).

Under ombudsmandens behandling af sagen udskilte Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tre af analysens bilag fra lovgivningssagen. Ombudsmanden var enig i, at disse bilag ikke kunne anses at indgå i lovgivningssagen. Han var endvidere enig med ministeriet i, at de som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24 (ministerbetjening). Ministeriet udleverede i den forbindelse en del oplysninger fra bilagene efter offentlighedslovens § 28 (ekstrahering). Ombudsmanden fandt imidlertid, at bilagene indeholdt flere oplysninger, der som udgangspunkt var omfattet af ekstraheringspligten i § 28.

Ombudsmanden henstillede på den baggrund, at ministeriet genoptog sagen.

FOB 2026-9

Skattestyrelsens fremgangsmåde ved meddelelse af en afgørelse til parten og partsrepræsentanten var egnet til at skabe tvivl om, hvornår klagefristen udløb

Et selskab klagede til ombudsmanden over, at Skatteankestyrelsen havde afvist at behandle selskabets klage over en afgørelse fra Skattestyrelsen, fordi klagen var modtaget efter klagefristens udløb.

Afgørelsen var sendt samme dag til både selskabet med fysisk post og til partsrepræsentanten med fysisk og elektronisk post. Der var vedlagt vejledning om klagefristen på tre måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Partsrepræsentanten modtog afgørelsen den dag, afgørelsen blev sendt, mens selskabet efter det oplyste først modtog afgørelsen syv dage senere.

Afgørelsen var i alle versioner stilet til selskabet. Ved fremsendelsen af afgørelsen til partsrepræsentanten var det anført, at der var tale om fremsendelse af en kopi, og den danske version af den fysisk fremsendte afgørelse til partsrepræsentanten var forsynet med vandmærket ”kopi”.

Ombudsmanden udtalte, at når en part er repræsenteret af en anden, regnes klagefristen efter praksis fra det tidspunkt, hvor partsrepræsentanten modtog myndighedens afgørelse. På den baggrund fandt ombudsmanden ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens vurdering af, at klagen var indgivet efter udløb af klagefristen på tre måneder, idet selskabets partsrepræsentant havde modtaget Skattestyrelsens afgørelse den 27. maj 2024, og klagen først blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 3. september 2024.

Den fremgangsmåde, som Skattestyrelsen havde anvendt ved meddelelse af afgørelsen, var dog efter ombudsmandens opfattelse egnet til at skabe tvivl om, hvilket tidspunkt klagefristen løb fra, og hvornår klagefristen derfor udløb.

Det var derfor samlet set ombudsmandens opfattelse, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der burde ses bort fra selskabets overskridelse af klagefristen.

Ombudsmanden henstillede på den baggrund, at Skattankestyrelsen genoptog behandlingen af selskabets klagesag.