En journalist havde fået afslag på aktindsigt i en analyse, med henvisning til at analysen indgik i en lovgivningssag, der var undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 20. Analysen indgik ifølge ministeriet ikke i andre sager end lovgivningssagen.
Analysen indeholdt bl.a. to modeller for robustgørelse af det danske samfund. Der var ifølge ministeriet tale om en samlet analyse med afvejning af forskellige alternativer. Ombudsmanden var enig i, at der forelå en lovgivningssag, og havde samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at de dele af analysen, der angik begge de to modeller, indgik i lovgivningssagen (og ikke i andre sager).
Under ombudsmandens behandling af sagen udskilte Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tre af analysens bilag fra lovgivningssagen. Ombudsmanden var enig i, at disse bilag ikke kunne anses at indgå i lovgivningssagen. Han var endvidere enig med ministeriet i, at de som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24 (ministerbetjening). Ministeriet udleverede i den forbindelse en del oplysninger fra bilagene efter offentlighedslovens § 28 (ekstrahering). Ombudsmanden fandt imidlertid, at bilagene indeholdt flere oplysninger, der som udgangspunkt var omfattet af ekstraheringspligten i § 28.
Det drejede sig bl.a. om en række beskrivelser af forskellige retsområder, herunder deres snitflader, overlap og sammenhæng, der efter ombudsmandens opfattelse i den konkrete sammenhæng ikke havde karakter af vurderinger eller indstillinger, men udgjorde en del af det faktiske grundlag, som dele af analysen var foretaget på baggrund af. Under de foreliggende omstændigheder var det ikke afgørende, at beskrivelserne i et vist omfang udgjorde sammenligninger og i øvrigt indeholdt ord, der kunne siges at have et vist skønsmæssigt præg.
Derudover drejede det sig om et foreløbigt skøn over årsværk relateret til bestemte sagsområder. Der var tale om et skøn over, hvor mange årsværk der på tidspunktet for analysen var beskæftiget med de pågældende sagsområder. Dette skøn måtte efter ombudsmandens opfattelse siges at være udtryk for en tilkendegivelse om det foreliggende faktiske grundlag, som fremadrettede vurderinger af forholdene skulle anskues på baggrund af. Den omstændighed, at oplysningerne var baseret på et skøn og forbundet med usikkerhed, ændrede ikke på, at der var tale om oplysninger, som indgik i sagens faktiske grundlag.
Om nogle generelle indledende afsnit om offentlig debat mv. udtalte ombudsmanden, at disse fremstod som en faktuel gengivelse af hovedindholdet af noget, der faktisk var passeret, og derfor som udgangspunkt var ekstraheringspligtige. Den omstændighed, at oplysningerne var af overordnet og generel karakter, indebar ikke i sig selv, at de var irrelevante for sagen i offentlighedslovens § 28’s forstand.
Ombudsmanden henstillede på den baggrund til ministeriet at genoptage sagen.
(Sag nr. 25/01651)