Nyheder
Kritisabelt af kommune, at unge på døgninstitution ikke fik den undervisning, de har ret til
Ved et tilsynsbesøg i efteråret 2025 på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely, der er en sikret døgninstitution i Middelfart Kommune, fortalte de unge ombudsmandens besøgshold, at de ikke fik tilbudt undervisning. Ifølge ledelsen på stedet var undervisningen reduceret, hvilket skyldtes lærermangel.
Middelfart Kommune oplyste over for ombudsmanden, at den ikke havde været bekendt med, at der manglede lærere og undervisning på Egely. Kommunen kunne heller ikke gøre rede for, i hvilken periode der havde manglet lærere – eller hvilken undervisning, der havde fundet sted i den periode.
Ombudsmanden måtte imidlertid på baggrund af tilsynet og sin undersøgelse forstå, at de unge på Egely i hvert fald i en længere periode hen over sommeren og efteråret 2025 ikke modtog den undervisning, som de havde krav på. Og at kommunens tilsyn mv. på området ikke havde været tilstrækkeligt til, at den kunne iagttage sine forpligtelser, i forhold til at de unge fik en undervisning, der i kvalitet og omfang var i overensstemmelse med folkeskolelovgivningens regler.
Det fandt ombudsmanden kritisabelt.
Ombudsmanden inddrog Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i sagen, der iværksatte tilsyn med, at Middelfart Kommune påser, at undervisningen på Egely overholder kravene og har den fornødne kvalitet.
Ombudsmandens tilsyn afdækker udfordringer ved akutanbringelse af børn og unge i ikkegodkendte tilbud
Ombudsmanden har gennemført tilsyn på fire ikkegodkendte tilbud, som varetog akutanbringelser af fire unge i alderen 13-17 år for kommunerne. Her har ombudsmanden bl.a. haft fokus på de fysiske rammer for de akutanbragte unge samt personaleforhold, undervisning, brug af fysisk magt og sundhedsmæssige forhold.
Ved sine tilsyn konstaterede ombudsmanden bl.a., at personalet kunne mangle relevante kompetencer eller ikke havde fået tilstrækkelig instruktion, at der manglede viden om betingelserne for, hvornår der kunne bruges fysisk magt over for de unge, at ingen af de akutanbragte var i et mere fast etableret undervisningsforløb, at der kunne være udfordringer med de fysiske rammer for anbringelsen, og at der kunne være usikkerhed blandt personalet om arbejdsgange og opgavefordeling på sundhedsområdet.
Grønlands Fængsler placerer kvindelige indsatte på særskilt afdeling i Fængslet i Nuuk
Ved et tilsynsbesøg i Fængslet i Nuuk blev ombudsmanden opmærksom på, at mandlige og kvindelige indsatte var anbragt på samme afdeling i den lukkede del af fængslet. Af sikkerhedsmæssige grunde havde de indsatte på afdelingen kun fællesskab med andre indsatte af samme køn, hvilket medførte, at de alene havde mulighed for fællesskab uden for deres celler på skift i perioder af to timers varighed.
På baggrund af ombudsmandens henvendelse besluttede Grønlands Fængsler at ændre forholdene og placere de kvindelige indsatte i deres egen afdeling i fængslet med den virkning, at alle indsatte som udgangspunkt har adgang til de respektive fællesarealer i deres afdelinger i hele tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 21.00.
Kommentarbokse til ministers bogudkast kunne ikke undtages fra aktindsigt som fejlsendte
Justitsministeriet kunne ikke undtage oplysninger, der var sendt til embedsværket i forbindelse med bistand til presseformidling ved tidligere justitsminister Peter Hummelgaards udgivelse af bogen ”Der er noget, vi skal tale om” fra aktindsigt med den begrundelse, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl.
Det udtaler ombudsmanden efter at have behandlet en klage fra en journalist over ministeriets afgørelse.
Justitsministeriets afgørelse var truffet efter generalklausulen i offentlighedslovens § 33, stk. 5, der giver mulighed for at begrænse retten til aktindsigt i tilfælde, hvor hemmeligholdelse må anses for klart påkrævet, og der er nærliggende fare for, at de beskyttelsesværdige interesser vil lide skade af betydning.
Ombudsmanden fandt dog ikke, at offentlighedslovens § 33, stk. 5, i den konkrete sag kunne anvendes med henvisning til, at oplysningerne var fejlsendte. Han har på den baggrund henstillet, at ministeriet genoptager sagen og træffer en ny afgørelse.
Ombudsmanden: Særlige telefonnumre til ikke-digitale borgere er et fint initiativ
Som led i sin undersøgelse af Skattestyrelsens telefonbetjening spurgte ombudsmanden til styrelsens overvejelser og tiltag i forhold til ikke-digitale borgeres muligheder for at få relevant vejledning fra skattemyndighederne i forbindelse med årsopgørelsesperioden i 2026.
Som svar oplyste styrelsen bl.a., at den i år har oprettet et telefonnummer, som er særligt målrettet borgere, der er fritaget fra Digital Post. Via dette nummer kan digitalt fritagne borgere sikre sig en plads i køen til telefonisk vejledning.
”I en tid med øget digitalisering er det vigtigt, at myndighederne også kan tilbyde hjælp og vejledning til dem, der har brug for at få den på anden måde. Skattestyrelsens nye telefonnummer er et fint initiativ i den retning, som jeg håber kommer til at virke for borgerne”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.
Christian Britten Lundblad genvalgt som ombudsmand
Efter indstilling fra et enigt Retsudvalg har Folketinget enstemmigt genvalgt Christian Britten Lundblad som Folketingets Ombudsmand.
Ifølge § 1 i lov om Folketingets Ombudsmand skal Folketinget efter hvert folketingsvalg vælge en ombudsmand.
Tilsyn
Tilsynsbesøg på børne- og ungehjemmet Birkebo
Folketingets Ombudsmand har foretaget et varslet tilsynsbesøg på Birkebo – en afdeling under Kong Frederik VII’s Stiftelse, Danners Børn. I tilsynsbesøget deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og en repræsentant for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.
Birkebo har i alt otte pladser til bl.a. akutanbragte børn.
Ombudsmanden havde bl.a. fokus på modtagelsen af de akutanbragte børn, forholdene under anbringelsen, og hvordan børnene kom videre fra den akutte anbringelse. Der var desuden fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold.
I forbindelse med tilsynsbesøget talte besøgsholdet med fire akutanbragte børn, fire forældre, fem ansatte og ledelsen.
Tilsynsbesøget var en del af ombudsmandens tema på børneområdet i 2026.
Tilsynsbesøg hos Færøernes Politi og i Færøerne Arrest
Folketingets Ombudsmand gennemførte i perioden 31. august til 3. september 2026 fire varslede tilsynsbesøg hos Færøernes Politi og et varslet tilsynsbesøg i Færøerne Arrest. I tilsynsbesøgene deltog medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafdeling og repræsentanter fra Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.
Formålet med tilsynsbesøgene var at bidrage til at sikre, at personer, der er frihedsberøvede, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder.
Tilsynsbesøgene hos Færøernes Politi angik politistationen i Vágar Lufthavn, som har et venterum, politistationerne i Tvøroyri og Klaksvik, som hver har to detentionslokaler, og politistationen i Tórshavn, som har fire detentionslokaler. Ved besøgene hos politiet havde ombudsmanden fokus på sikkerheden for de frihedsberøvede, magtanvendelse, relationer og sundhedsmæssige forhold. I forbindelse med tilsynsbesøgene talte besøgsholdet med fem ansatte og ledelserne på politistationerne samt ledelsen i Færøernes Politi.
Ved besøget i Færøerne Arrest havde ombudsmanden fokus på magtanvendelse, indgreb og begrænsninger, relationer, sundhed, beskæftigelse, undervisning og fritid. Færøerne Arrest har 14 pladser. Ved tilsynet talte ombudsmandens besøgshold med fem indsatte, to ansatte og ledelsen.
På Færøerne fører Folketingets Ombudsmand tilsyn med politiet og kriminalforsorgen, som er statsmyndigheder. Lagtingets Ombudsmand fører tilsyn med de færøske hjemmestyremyndigheder.
