Blandt de mest sårbare borgere i samfundet er børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet. Det gælder ikke mindst børn og unge, der bliver akutanbragt – f.eks. fordi de ikke længere kan bo på deres tidligere anbringelsessted eller hjemme hos deres forældre.
Hvis kommunen ikke kan finde et egnet sted, som er godkendt af socialtilsynet, kan den anbringe barnet eller den unge midlertidigt i et såkaldt ikkegodkendt tilbud. Det sker ofte ved at inddrage en privat virksomhed, som varetager tilbuddet, og i fysiske rammer, som den private virksomhed råder over eller lejer til formålet (f.eks. et sommerhus). Tilbuddet bliver i sagens natur ofte etableret med kort varsel.
Ombudsmanden har gennemført tilsyn på fire ikkegodkendte tilbud, som varetog akutanbringelser af fire unge i alderen 13-17 år. Her har ombudsmanden bl.a. haft fokus på de fysiske rammer for de akutanbragte unge samt personaleforhold, undervisning, brug af fysisk magt og sundhedsmæssige forhold.
”Børn og unge, der med kort varsel fjernes fra deres vante rammer, befinder sig i en yderst sårbar situation, hvor de ofte ikke ved, hvor de skal bo på sigt, eller hvem der skal tage sig af dem. Ikke mindst i sådanne situationer er der behov for særlig opmærksomhed fra de involverede myndigheder og virksomheder på at iagttage hensyn til barnet eller den unge”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.
Mange skift kan have konsekvenser
Ved sine tilsyn konstaterede ombudsmanden bl.a., at personalet kunne mangle relevante kompetencer eller ikke havde fået tilstrækkelig instruktion, at der manglede viden om betingelserne for, hvornår der kunne bruges fysisk magt over for de unge, at ingen af de akutanbragte var i et mere fast etableret undervisningsforløb, at der kunne være udfordringer med de fysiske rammer for anbringelsen, og at der kunne være usikkerhed blandt personalet om arbejdsgange og opgavefordeling på sundhedsområdet.
Skiftende opholdssteder og omsorgspersoner kan have væsentlige konsekvenser for anbragte børn og unge. Og en akutanbringelse vil oftest i sig selv medføre et yderligere skift af opholdssted, fordi der i den akut opståede situation bliver foretaget en anbringelse, som ikke er en varig løsning.
Akutanbringelse på ikkegodkendte tilbud har været genstand for offentlig og politisk debat, og et lovforslag, der bl.a. vil afskaffe denne form for tilbud, forventes ifølge lovprogrammet for folketingsåret 2026-2027 fremsat i november 2026.
Selv om brugen af ikkegodkendte tilbud afskaffes, vil der fortsat være behov for i akutte situationer at kunne anbringe et barn eller en ung. Resultaterne af ombudsmandens tilsyn på området kan således inddrages i de kommende politiske drøftelser af lovforslag på området.
Læs ombudsmandens tilsynsrapport.
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, tlf. 22 65 91 03
Områdechef Louise Christophersen, tlf. 33 13 25 12
FAKTA
Baggrund for ombudsmandens tilsynsbesøg:
· Folketingets Ombudsmand foretager regelmæssige tilsynsbesøg i offentlige og private institutioner, hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed.
· Tilsynsbesøgene udføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, der bidrager med menneskeretlig og lægefaglig ekspertise.
· Hvert år udpeges et tema for årets tilsynsbesøg på både voksenområdet og børneområdet, hvor temaet i 2026 er akutanbringelse af børn og unge.
· Ombudsmanden offentliggør løbende, hvilke institutioner mv. han har besøgt, ligesom han offentliggør de afsluttende breve til institutionerne.