Der sættes ofte flere ting i gang, når ombudsmanden varsler en institution om, at hans besøgshold kommer på tilsyn: Notater skal skrives, statistikker opgøres, oplysninger fremskaffes. Ofte i samarbejde mellem flere medarbejdere og afdelinger. For at kunne forberede tilsynet bedst muligt beder ombudsmanden nemlig tit om en række oplysninger og data om institutionens arbejde, før selve tilsynet afvikles.
Det gør dog ikke noget for Hanne Vilstrup, enhedsleder på Søbysøgård Fængsel, landets eneste fængsel, der har en egentlig lukket afdeling til unge under 18 år. Hun fortæller, at der for hende ligger en faglig tilfredsstillelse i at gøre det ønskede materiale klart.
”Det er en vigtig begivenhed for os, når ombudsmanden kommer på besøg. Og det er noget, vi tager meget alvorligt. Vi er stolte over det arbejde, vi udfører i dagligdagen, og vi vil gerne vise det frem. Også selv om det kræver tid og kræfter at fremskaffe de oplysninger, I efterspørger, i form af for eksempel opslag, dokumentation og statistikker.”
Sætter tanker i gang
I sin egenskab af enhedsleder har Hanne Vilstrup deltaget i to tilsyn fra Ombudsmandens Børne kontor i 2025, dels i Søbysøgård Fængsel, dels i Assens Arrest, der begge er en del af samme institution, som hedder Midtfyns fængsler og arrester.
Og det er hendes oplevelse, at tilsynene sætter tanker i gang blandt fængslets personale og ledelse om, hvordan de håndterer nogle af de opgaver, som de helt rutinemæssigt tager sig af hver eneste dag. Såsom inddragelsen af de unges forældremyndighedsindehavere.
”Netop det spørgsmål havde vi en længere dialog med ombudsmandens tilsynsfolk om på seneste tilsynsbesøg,” siger Hanne Vilstrup, ”for hvordan gør man egentlig det? Det er jo en helt særlig opgave, vi skal løse – også med skyldig hensyntagen til de unge. Og jeg syntes, at det var gavnligt at tale med jer, fordi I havde haft kontakt med forældremyndighedsindehaverne til nogle af de unge, der sidder her på Søbysøgård, før I besøgte os.
Dermed kunne I viderebringe deres blik på os. Det var vigtig viden, som vi ikke nødvendigvis havde fået, hvis vi selv havde ringet til forældrene. Og det var uhyre interessant at høre deres tilbagemeldinger til jer. De var heldigvis i høj grad positive. Men de gav os også et nyt perspektiv på de rutiner og strukturer, vi bruger i vores arbejde.”
Få besøg
Hanne Vilstrup nævner frekvensen af besøg til de unge indsatte som et andet emne, fængslet fik fornyet fokus på i forbindelse med ombudsmandens tilsyn.
”I bad os jo om at fremskaffe oplysninger om fængslets drift og virke i de seneste tre år. Og i det tidsperspektiv trådte et forhold tydeligt frem, som vi sådan set allerede var bevidste om, nemlig at de unge havde fået relativt få besøg. Det var ikke nødvendigvis noget, vi tænkte særlig meget over i dagligdagen. Men nu fik det os til at spørge os selv: ’Er der noget, vi kan gøre bedre her?’. Ikke fordi vi havde afvist særlig mange besøg, for det havde vi ikke. Men der var alligevel en tydelig problemstilling. Og det var i øvrigt også et forhold, I pegede på i forbindelse med jeres observationer under tilsynet.”
Vigtigt med mundtlig dialog
Hanne Vilstrup tilføjer, at hun helt grundlæggende anser det for en styrke ved ombudsmandens tilsynsvirksomhed, at selve tilsynsbesøget i høj grad er lagt an på en mundtlig dialog mellem besøgsholdet og repræsentanter for den besøgte institution – med udgangspunkt i det forberedte materiale.
”Jeg synes, at den dialogbaserede facon er lærerig på en anden måde, end hvis det hele var en skriftlig afrapportering,” siger hun. ”Vi får nogle drøftelser rundt omkring bordet, hvor vi taler om, hvad vi kan blive klogere på, og hvad vi kan gøre bedre. Og jeg må sige, at besøgsholdet fra Ombudsmandens Børnekontor også har udvist lydhørhed og har givet os mulighed for at forklare nogle ting i dybden. Det er jo ikke alt, der kan stå i papirerne. Så det går begge veje. Vi får noget viden, men vi giver også noget den anden vej.”
I maskinrummet
Afslutningsvis nævner Hanne Vilstrup, at hun sætter pris på ombudsmandens tilsynsbesøg, fordi det giver faglig sparring til hende selv og de øvrige medarbejdere på en institution som Søbysøgård, der er den eneste af sin art i landet.
”Vi er jo det eneste fængsel, der har en egentlig lukket afdeling til unge under 18 år. Og vi arbejder på den måde med nogle problemstillinger, der er unikke, på vores område. Derfor er det dejligt, at sådan nogle som jer kommer på besøg og bruger så meget tid på de unge og deres vilkår. Det giver nogle input til vores arbejde, som vi ellers ikke får. I dykker jo helt ned i maskinrummet, hvor der normalt ikke er andre end os selv, der kommer. Og vi får dermed et unikt blik udefra på os selv.”