En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende justitsministerens bog ”Der er noget, vi skal tale om”.
Ombudsmanden undersøgte Justitsministeriets undtagelse af oplysninger i to dokumenter, som justitsministerens særlige rådgiver havde sendt til en pressemedarbejder i det almindelige embedsværk med henblik på bistand til presseformidling.
Der var tale om en tidligere mailkorrespondance mellem justitsministeren og den særlige rådgiver vedhæftet et udkast til bogen med kommentarbokse med bemærkninger fra personer uden tilknytning til Justitsministeriet.
Ministeriet anførte, at det var en fejl, at den tidligere mailkorrespondance og en version af bogudkastet med kommentarbokse var fremsendt. Ministeriet mente, at de hensyn, der ligger bag retsstillingen om, at dokumenter fremsendt ved en fejl ikke er omfattet af offentlighedsloven, jf. lovens § 7, tilsvarende gjorde sig gældende i forhold til oplysningerne i kommentarboksene og i mailkorrespondancen, og at disse hensyn kunne begrunde, at oplysningerne blev undtaget fra aktindsigt efter generalklausulen i lovens § 33, nr. 5.
Ombudsmanden fandt, at de omhandlede oplysninger måtte karakteriseres som både relevante og egnede til at indgå som et element i grundlaget for embedsværkets bistand til presseformidling. Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder var situationen derfor vanskeligt forenelig med de særlige krav, der gælder for at undtage fejlsendte dokumenter fra aktindsigt.
Han anførte, at § 33, nr. 5, er tiltænkt et snævert anvendelsesområde og ikke kan anvendes til at undtage en oplysning fra aktindsigt, hvis det hensyn, som myndigheden ønsker at tilgodese, er fuldt ud identisk med hensyn, der er tilgodeset i en af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men betingelserne for at anvende denne bestemmelse ikke er opfyldt.
Justitsministeriet havde ikke peget på andre grunde til at undtage oplysningerne fra aktindsigt end den omstændighed, at der var tale om en fejl med hensyn til fremsendelsen, og havde ikke konkretiseret og sandsynliggjort de mulige skadevirkninger ved at give aktindsigt.
Samlet set var det ombudsmandens opfattelse, at ministeriet på det foreliggende grundlag ikke ud fra de angivne hensyn kunne undtage oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.
(Sag nr. 26/01871)