UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNING, TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE.
Den 5. december 1995 skrev jeg til Energistyrelsen, at jeg havde besluttet at gennemføre et egen drift-projekt vedrørende Energistyrelsen. Det var hensigten, at undersøgelsen skulle omfatte 100 sager, afgjort af Energistyrelsen. Den 18. december 1995 afholdt jeg et møde med repræsentanter for Energistyrelsen. På mødet bad jeg Energistyrelsen om at måtte modtage 20 sager om tilslutningspligt efter varmeforsyningslovens § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1.
Jeg modtog herefter fra Energistyrelsen den 22. december 1995 sagsakterne i 21 sager.
Efter en foreløbig gennemgang af de først modtagne sager skrev jeg den 27. december 1995 til Energistyrelsen at den ene af de modtagne sager angik forskellige klager over Gas- og Varmeprisudvalget og dettes sekretariat og derfor faldt uden for afgrænsningen af egen drift-projektet; jeg returnerede derfor sagen til Energistyrelsen. De resterende 20 af de modtagne sager fandt jeg kunne indgå i egen drift-projektet, og jeg bad herefter Energistyrelsen om at måtte modtage yderligere 80 sager om tilslutningspligt udvalgt efter de nærmere kriterier, som blev aftalt på mødet den 18. december 1995, d.v.s. 20 sager fra Københavns Kommune og yderligere 60 sager fra den øvrige del af landet.
Den 4. og 16. april 1996 modtog jeg fra Energistyrelsen akter med tilknytning til i alt 151 sager fra 29 forskellige kommuner. Blandt de 151 sager var 24 sager fra Københavns Kommune som (med en enkelt undtagelse) var afgjort af Energistyrelsen i marts 1996 og 127 sager fra 28 andre kommuner, afgjort i perioden fra maj 1993 til oktober 1995.
32 af de 151 modtagne sager besluttede jeg af forskellige grunde ikke skulle indgå i undersøgelsen.
For det første har jeg ikke undersøgt en af sagerne som angår et energiselskabs klage over at en kommune ikke ville godkende et projektforslag udarbejdet af selskabet; denne sag falder uden for rammen for min undersøgelse (som tager sigte på at undersøge Energistyrelsens behandling og afgørelse af sager om enkelte ejendommes tilslutnings- eller forblivelsespligt).
For det andet drejer det sig om 21 sager fra Fanø Kommune. Baggrunden herfor er at jeg har behandlet en konkret klagesag angående tilslutningspligt til fjernvarme på Fanø. I klagesagen var der 20 klagere, heraf mindst 16 klagere som er "gengangere" i forhold til de sager jeg fik fra Energistyrelsen. Den konkrete klagesag (der særligt angår hjemlen til og proceduren i forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge ejendomme inden for fjernvarmeforsyningsområdet på Fanø tilslutningspligt) illustrerer mange af de væsentlige spørgsmål på sagsområdet i almindelighed og for så vidt angår Fanø-sagerne i særdeleshed, selvom jeg ikke i klagesagen har taget stilling til om der måtte være grundlag for at fritage de enkelte ejendomme for tilslutningspligt efter § 12 eller for dispensation fra tilslutningspligten efter § 14 i bekendtgørelse nr. 196 af 22. marts 1991 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg. En anonymiseret udgave af min afsluttende udtalelse i den konkrete klagesag er optrykt som bilag 1 til denne rapport.
Endelig for det tredje drejer det sig om 10 sager fra Rønne Kommune. Disse sager har jeg udtaget af undersøgelsen på baggrund af at Energistyrelsen i skrivelse af 24. april 1996 orienterede mig om at 15 grundejere havde anlagt sag ved Østre Landsret. Af materiale angående denne retssag som jeg senere efter anmodning har modtaget fra Energistyrelsen fremgår at sagen blev anlagt ved stævning af 15. maj 1995 og den 13. maj 1998 blev afsluttet ved et indenretligt forlig. Videre fremgår det at mindst en af de grundejere som havde anlagt retssag også er part i en af de sager jeg modtog fra Energistyrelsen. I afsnit III. C 1) nedenfor (s. 000) har jeg nærmere redegjort for retssagens konsekvens for min generelle prøvelse af hjemmelsspørgsmål i sagerne.
Jeg besluttede herefter at lade undersøgelsen omfatte de resterende 119 sager hvori jeg havde modtaget sagsakter. Udvidelsen af undersøgelsen fra de oprindeligt påtænkte 100 sager skete på baggrund af at jeg fandt det nyttigt at lade undersøgelsen omfatte sager fra et stort antal kommuner af forskellig størrelse og med forskellig geografisk lokalisering (de 119 undersøgte sager er fordelt på 26 forskellige kommuner), men at det på den anden side ville være upraktisk at begrænse undersøgelsen til kun at omfatte nogle af de modtagne sager fra den enkelte kommune, idet gennemgangen af sagerne viste at der ofte er en nær retlig og faktisk sammenhæng mellem sager fra samme kommune.
Undersøgelsen har dog ikke direkte omfattet sagsbehandlingen eller afgørelsen hos de kommuner som har truffet afgørelse i 1. instans.
Efter min gennemgang af de 119 sager bad jeg i skrivelse af 15. marts 1999 Energistyrelsen om noget yderligere baggrundsmateriale og nogle manglende sagsakter; Energistyrelsen besvarede denne anmodning med skrivelse af 25. marts 1999. Endelig har en af mine medarbejdere i april 1999 indhentet enkelte yderligere oplysninger fra Energistyrelsen.
Den 17. maj 1999 sendte jeg Energistyrelsen min foreløbige rapport om undersøgelsen af sagerne. I fremsendelsesskrivelsen anførte jeg bl.a., at hvis Energistyrelsen måtte ønske dette, deltog man gerne herfra i et møde om rapporten, inden Energistyrelsen afgiver sin udtalelse. Et sådant møde blev afholdt den 3. juni 1999.
Energistyrelsen afgav på baggrund heraf en udtalelse i skrivelse af 15. juni 1999. Energistyrelsens bemærkninger er gengivet de steder i rapporten bemærkningerne vedrører. Derudover er udtalelsen i sin helhed optaget som bilag 2 til rapporten.