Undersøgelse angående et antal sager fra Skattedepartementet vedrørende aktindsigt

89.241

I. Indledning.

I et notat af 12. november 1987 til Folketingets Retsudvalg redegjorde jeg for de lovgivningsmæssige muligheder for, at ombudsmandens egen-drift funktion kunne styrkes, samt for, hvorledes en sådan styrkelse kunne ske. Notatet er optrykt i FOB 1988.251-253.

Den første egen drift-undersøgelse, hvor jeg har gennemgået et større antal sager af en bestemt art fra en eller flere forvaltningsmyndigheder, angik 70 sager fra Familieretsdirektoratet. Resultatet af denne undersøgelse er offentliggjort i FOB 1988.249 ff.

Efter afslutningen af den første egen drift-undersøgelse overvejede jeg at lade den næste undersøgelse angå aktindsigtsafgørelser på Skatteministeriets område. Det indgik herved i mine overvejelser, at en sådan undersøgelse dels ville angå nogle væsentlige forvaltningsprocessuelle regler, dels ville vedrøre et område, hvor retssikkerhedssynspunkter traditionelt spiller en fremtrædende rolle.

På et møde den 11. juli 1989 med Skattedepartementet redegjorde jeg for den påtænkte undersøgelse. Samtidig meddelte jeg, at jeg - forinden jeg tog endelig stilling til, hvorvidt området var egnet til en undersøgelse - ønskede at gennemføre en forundersøgelse på grundlag af et mindre antal sager.

På baggrund heraf sendte Skattedepartementet mig med skrivelse af 25. august 1989 10 sager til gennemsyn. Efter en foreløbig gennemgang heraf meddelte jeg i skrivelse af 25. september 1989 Skattedepartementet, at området ville være velegnet til en egen drift-undersøgelse. Jeg anmodede derfor departementet om at måtte modtage samtlige departementets sager vedrørende aktindsigt, oprettet i departementet efter den 1. januar 1987 og afsluttet senest den 14. juni 1989.

Skattedepartementet fremsendte herefter med skrivelse af 19. oktober 1989 en række yderligere sager. Jeg havde hermed modtaget akter fra sager journaliseret under 52 forskellige journalnumre i departementet.

I sagerne har jeg modtaget Skattedepartementets sagsomslag med samtlige ind- og udgående skrivelser og samtlige interne sagsakter (referatark m. v.).

I 4 tilfælde (sagerne nr. 3, 23, 27 og 45) er der - især fordi flere kontorer i Skattedepartementet har været involveret i sagerne - rent journalteknisk oprettet to sager på den eller de samme spørgsmål. Reelt omfatter undersøgelsen således 48 sager.

De 48 sager er omtalt i denne rapport i anonymiseret form. Skattedepartementets og andre involverede myndigheders journalnumre er erstattet med sagsnumrene fra 1 til 48, personer og selskaber, der optræder i sagerne, er benævnt ved bogstavbetegnelser og lokale myndigheder (f. eks. kommuner og skatteråd) er omtalt ved anonymiserede artsbetegnelser.

Af de 48 sager i undersøgelsen angår 3 sager (sagerne nr. 7, 17 og 37) ikke aktindsigt eller videregivelse af oplysninger efter andre regler.

sag nr. 7 havde en skyldner klaget til Skattedepartementet over, at ligningskommissionen og skatterådet havde nægtet ham et nærmere angivet fradrag. I den forbindelse klagede skyldneren også over ligningskommissionens begrundelse. Skattedepartementet henviste korrekt skyldneren til at få sine klager bedømt af Landsskatteretten, hvortil sagen allerede var påklaget.

Sag nr. 17 angår en generel henvendelse fra en skyldner, som - bl.a. på baggrund af toldvæsenets administrationsrutiner - kritiserer forskellige af skattevæsenets sagsbehandlingsrutiner og foreslår ændringer heri. Skyldnerens henvendelse berører ikke aktindsigtsspørgsmål.

Sag nr. 37 angår spørgsmålet om morarenter i forbindelse med en arbejdsgivers henstand med indberetning af indeholdt A-skat, og der er ikke i sagen rejst noget aktindsigtsspørgsmål.

Yderligere 3 af de 48 sager (sagerne nr. 34, 35 og 44) angår spørgsmålet om meddelelse af oplysning til kuratorer, skifterettens medhjælpere og midlertidige bobestyrere. Endvidere omhandler 1 sag (nr. 29) meddelelse af oplysning til en udenlandsk myndighed. Endelig har Skattedepartementet i 1 sag (nr. 42) afgivet en udtalelse til et tilsynsråd om, hvorvidt fremsendelse af et frikort på en given måde indebar en tavshedspligtskrænkelse. Disse 5 sager har ikke skullet afgøres efter aktindsigtsreglerne. I de omtalte 5 sager har undersøgelsen ikke omfattet afgørelsen af spørgsmålet om videregivelse af oplysninger.

Endelig har jeg i relation til én sag vedrørende aktindsigt (sag nr. 16) under hensyn til bestemmelsen i ombudsmandsinstruksens § 16, stk. 2, fundet det rigtigst at lade sagen udgå af undersøgelsen.

De sager, der indgik i den første egen drift-undersøgelse vedrørende samværsret og bidragspligt var af forholdsvis ensartet karakter i henseende til retsgrundlaget. I modsætning hertil udgør de nu undersøgte aktindsigtssager en mere uensartet gruppe. Dette skyldes navnlig, at aktindsigtssagerne angår et bredt udsnit af materielle skattesager indenfor såvel person- og selskabsbeskatningen som ejendomsskatteområdet. Sagernes forskelligartethed nødvendiggør forholdsvis indgående referater af sagernes faktiske grundlag samt af myndighedernes overvejelser, synspunkter og afgørelser.

I de sager, hvor Skattedepartementet har truffet afgørelse som klagemyndighed, har jeg kun i særlige tilfælde indhentet førsteinstansens sagsakter. I de fleste tilfælde har min undersøgelse således været begrænset til en gennemgang af akterne i departementets sager. I 9 sager (nr. 3, 4, 5, 6, 11, 24, 25, 31 og 36) har jeg dog fundet det nødvendigt at indhente yderligere sagsakter og/eller oplysninger. Behovet for yderligere sagsakter og/eller oplysninger i disse sager blev drøftet på et møde med Skattedepartementet den 2. februar 1990.

Med henblik på, at Skattedepartementet kunne fremkomme med bemærkninger hertil, blev et udkast til rapporten den 30. april 1990 overbragt departementet. Samtidig fik departementet overbragt de sager, der indgår i undersøgelsen.

Den 22. maj 1990 blev med Skattedepartementet afholdt et møde om udkastet til rapport. Under mødet fremkom Skattedepartementet med sine bemærkninger til rapportudkastet.

I fortsættelse af mødet er Skattedepartementet i skrivelse af 8. juni 1990 fremkommet med departementets bemærkninger til rapporten. Skrivelsen er optrykt som bilag til rapporten.

 

Læs undersøgelsen i Retsinformation