Ombudsmanden indledte på baggrund af en borgerhenvendelse en generel undersøgelse af en kommunes digitale selvbetjeningsløsning for ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.
Det var efter ombudsmandens opfattelse uheldigt, at det på kommunens hjemmeside og på borger.dk ikke fremgik udtrykkeligt, at det alene er obligatorisk at anvende den digitale selvbetjeningsløsning ved ansøgninger om hjælpemidler (f.eks. arm- og benproteser eller ortopædiske sko). Ombudsmanden udtalte i sagen, at det er vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på, om det er obligatorisk eller frivilligt at anvende en digital selvbetjeningsløsning, når de f.eks. lægger information til borgerne på deres hjemmesider.
Derudover gav kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke mulighed for partsrepræsentation, og ombudsmanden udtalte, at kommunen ikke på dens hjemmeside havde sikret udtrykkelig vejledning om muligheden for at blive undtaget fra den obligatoriske digitale selvbetjening i forbindelse med ansøgninger om hjælpemidler samt om fremgangsmåden i den forbindelse. Der burde også sikres vejledning herom på borger.dk. Endelig burde der vejledes om muligheden for at ansøge på anden måde i forbindelse med partsrepræsentation ved ansøgninger om forbrugsgoder og boligindretning.
Både kommunen og Børne- og Socialministeriet svarede ombudsmanden, at de ville tage initiativer til at sikre tydeligere vejledning om den digitale selvbetjeningsløsning.
Børne- og Socialministeriet oplyste derudover, at ministeriet ville tage initiativ til en fællesoffentlig dialog med henblik på at sikre en sammenhængende og brugervenlig vejledning på tværs af relevante sider på borger.dk, hvor ansvaret for vejledningen er fordelt mellem flere myndigheder. Ombudsmanden henstillede til ministeriet, at der i den forbindelse blev sikret klarhed om de spørgsmål, som var omtalt i ombudsmandens redegørelse.
(Sag nr. 18/00702)