Rapport om undersøgelse af sagsbehandlingstiden hos Skatteankenævn Vendsyssel

2008.522

Læs undersøgelsen som pdf

 1. Undersøgelsens afgrænsning, tilrettelæggelse og gennemførelse

Ombudsmanden skrev den 21. november 2007 til Skatteankenævn Vendsyssel at han havde besluttet at have særligt fokus på sagsbehandlingstiden hos en række myndigheder inden for forskellige områder. Han havde derfor besluttet efter bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand at gennemføre et egen drift-projekt om sagsbehandlingstiden hos en række forskellige myndigheder. I den forbindelse havde han besluttet at undersøge sagsbehandlingstiden hos bl.a. to skatteankenævn, og han havde her tilfældigt udvalgt Skatteankenævn Vendsyssel og Skatteankenævn Lolland-Falster.

Han skrev at undersøgelsen ville angå dels den generelle sagsbehandlingstid hos
Skatteankenævn Vendsyssel (og Skatteankenævn Lolland-Falster), dels sagsbehandlingstiden i 10 konkrete sager fra hvert af de to skatteankenævn. Der skulle være tale om de første 10 sager hvor skatteankenævnet havde truffet afgørelse efter 1. oktober 2007.  

Læs undersøgelsen som pdf