Spørgsmål og svar

Hvordan er lønnen?

Folketingets Ombudsmand forhandler selv overenskomst med de forskellige medarbejdergrupper. Lønniveauet er på linje med andre statsinstitutioner.


Hvad er arbejdstiden?

Vi har flekstid hos ombudsmanden. Kl. 10-15 vil vi dog gerne have, at alle vores medarbejdere er til stede. Vi bruger elektronisk tidsregistrering.

For vores rengøringsmedarbejdere gælder andre mødetider. De starter typisk deres arbejdsdag klokken 6.

Vi har som hovedregel ikke merarbejde.


Hvordan er det at starte hos ombudsmanden?

Vi byder altid nye medarbejdere velkommen med fornøjelse! De nærmeste kolleger vil selvfølgelig sørge for, at deres nye kollega finder sig til rette. Og derudover forsøger vi med vores introduktionsprogram at hjælpe nye medarbejdere på vej. Man lærer lidt om huset, kommer på rundtur i kontorerne, introduceres til vores dokumenthåndteringssystem mm.

Jurister vil desuden få udpeget en mentor, som hjælper med at få styr på vores arbejdsprocesser, så de kan komme i gang uden at ryste alt for meget på hånden.


Får man sit eget kontor?

Ja – måske. Vi har ikke egentlige storrum, og juristerne har typisk et kontor hver. Men vores hus er gammelt med kringlede gange og unikke lokaler, som ikke altid egner sig til at opdele i mindre enkeltmandskontorer.

Det højeste antal medarbejdere, der sidder samlet, er tre.