Nyt skattekontor går efter systemfejl

Louise Vadheim Guldberg, Direktør, og Lise Puggaard, chefkonsulent
FOB 2017


Ombudsmandens Skattekontor går bl.a. efter at afdække og løse systemfejl hos skattemyndighederne. Ikke mindst ved selv at tage initiativ til generelle undersøgelser.

Den 1. januar 2017 åbnede Ombudsmandens Skattekontor. Skattekontoret er – som et af mange initiativer fra Folketingets side – sat i verden for at styrke borgernes retssikkerhed og øge tilliden til skattesystemet. ”Retssikkerhed” og ”tillid” er store og betydningsfulde begreber, og hvordan er man som ombudsmandsinstitution bedst med til at understøtte disse store mål?

Det er et af de væsentlige spørgsmål, som Skattekontoret har arbejdet med i 2017.

Skattekontoret er et kontor på linje med alle andre i ombudsmandsinstitutionen
og arbejder som udgangspunkt efter helt samme principper. Det betyder bl.a.,
at opgaven grundlæggende er at hjælpe den enkelte borger, der er kommet i
klemme i systemet.

Det kan imidlertid gøres på flere måder, og ved oprettelsen af Skattekontoret
havde det høj prioritet at sikre reel mulighed for, at kontoret kan rejse sager på
eget initiativ og herunder gennemføre generelle undersøgelser af  skattemyndighederne.

Det er efter vores opfattelse væsentligt, fordi vi mener, at nøglen til at gøre en forskel på skatteområdet i vidt omfang er at gå efter systemfejl – dvs. fejl, som ikke kun opstår i enkeltsager, men er udtryk for en mere systemisk eller generel brist i sagsbehandlingen og dermed en brist, som har betydning i en række sager eller for et helt sagsområde. F.eks. at en myndighed på et område anvender standardtekster, som ikke lever op til forvaltningslovens krav om begrundelse, eller at myndigheden ikke er opmærksom på, hvornår den træffer en afgørelse med deraf afledte rettigheder for borgerne. Og vi mener, at systemfejl bedst kan afdækkes ved generelle undersøgelser.

NYE MULIGHEDER FOR GENERELLE UNDERSØGELSER

Det er ikke nyt, at ombudsmanden kan behandle skattesager. Det kunne ombudsmanden også før 1. januar 2017. Men med øgede ressourcer i et egentligt
skattekontor er ombudsmandens kapacitet på området blevet markant styrket.
Den øgede kapacitet giver bedre mulighed for at behandle klager fra enkeltpersoner eller virksomheder. Fokus ved behandlingen af klagesagerne er ikke kun på at hjælpe den enkelte, men også på at opdage problemer, der har betydning ud over den enkelte sag. De konkrete klagesager kan derved være en god
indgang til at opdage mere systemiske fejl.

Men det mest effektive redskab til at opdage og løse systemfejl er efter vores
vurdering undersøgelser på eget initiativ – ikke mindst de mere generelle egen
drift-undersøgelser, som nævnt ovenfor. I de generelle undersøgelser løftes
konkrete problemstillinger op på et overordnet plan, f.eks. ved at ombudsmanden beder myndigheden om at forklare, hvordan den normalt håndterer en problemstilling, og altså redegøre for sin praksis på området.

Derved vil det bedre kunne afdækkes, om der er tale om enkeltstående fejl eller systemfejl, og undersøgelsesmetoden giver stor gennemslagskraft i forhold til sagsbehandlingen generelt hos myndighederne. 

Desuden kan en sådan undersøgelse i høj grad have et fremadrettet fokus, ved at der peges på løsninger, og ved at myndigheden vejledes om, hvordan der
kan rettes op.

Målet for Skattekontoret er nemlig ikke at udtale mest mulig kritik af myndighederne, men derimod konstruktivt at præge myndighederne til at blive
bedre. En grundkerne i det arbejde er også, at vi lægger stor vægt på et respektfuldt forhold til de myndigheder, vi fører tilsyn med.

SKATTEKONTORET HOS OMBUDSMANDEN

  • Skattekontoret er et af seks juridiske kontorer i ombudsmandsinstitutionen.
  • Skattekontoret består af 11 jurister.
  • Skattekontoret har til opgave at holde øje med, at SKAT og de øvrige skattemyndigheder respekterer lovgivningen og god forvaltningsskik.
  • Som de øvrige juridiske kontorer hos ombudsmanden behandler Skattekontoret
    klager, tager sager op på eget initiativ og har mulighed for at gennemføre
    større undersøgelser af mere generelle problemstillinger.
  • Det er en central opgave for Skattekontoret løbende at afrapportere sit arbejde – til læring for skattemyndighederne og andre interessenter

SKATTEKONTORETS ARBEJDSFELT

I arbejdet med at fange systemfejl vil et naturligt fokus for en ombudsmandsinstitution være, om skattemyndighederne overholder de almindelige forvaltningsretlige regler og principper – f.eks. om myndighederne har undersøgt en sag godt nok, eller om borgeren har fået en begrundelse, der er til
at forstå. Der er tale om nogle helt grundlæggende spilleregler, som har til formål at beskytte borgernes retssikkerhed.

Det er derfor også navnlig sådanne spørgsmål og undersøgelser, som Skattekontoret i 2017 har prioriteret og også fremadrettet vil prioritere.

Det betyder dog ikke, at Skattekontoret ikke kan beskæftige sig med materielle
skattespørgsmål – altså selve udfaldet af en skattesag – og sådanne spørgsmål
har da også været emnet for behandlingen af flere sager i 2017.

EKSTERNE AKTØRER KAN LEDE OS PÅ SPORET

En af de store opgaver for Skattekontoret er at finde ud af, hvordan man bedst
kommer på sporet af systemfejl. Før man indleder en undersøgelse, må man i
sagens natur have nogle fokuspunkter for overhovedet at vide, hvad man skal
gå efter.

Nogle gange er det medieomtale, der leder ombudsmanden på sporet. Andre
gange kan konkrete klagesager pege i retning af mere generelle problemstillinger.

Men også input fra eksterne aktører kan være særdeles nyttigt i den sammenhæng. Det har Skattekontoret flere gange erfaret.

Eksterne aktører – f.eks. fagudvalg for skatteadvokater og revisorer – har således i en række tilfælde peget på nogle i deres øjne problematiske forhold hos
skattemyndighederne. Derved får Skattekontoret et indblik i, hvad disse aktører
– der tilsammen har en massiv kontaktflade til skattemyndighederne og fra
brugerside kender systemet godt – oplever som reelle retssikkerhedsmæssige
problemstillinger.

EKSTERNT INPUT OG GENERELLE UNDERSØGELSER

I nogle tilfælde vil input fra eksterne aktører i sig selv danne grundlag for en
generel ombudsmandsundersøgelse.

Det var tilfældet, da Skattekontoret valgte at stille en række spørgsmål til
SKAT om sagsbehandlingen i forbindelse med de såkaldte Panama Papers.

Her havde et skatteadvokatudvalg gjort ombudsmanden opmærksom på, at
SKAT havde bedt personer og virksomheder, der er omtalt i Panama Papers,
om en række oplysninger. Det kunne – afhængigt af de konkrete omstændigheder – være et problem i forhold til forbuddet mod selvinkriminering, der går
ud på, at personer mv., som konkret er mistænkt for et strafbart forhold, ikke
har pligt til at meddele oplysninger. Ombudsmanden mente, at det var vigtigt
at få afklaret, om der var et problem, for retssikkerhed skal naturligvis også
omfatte den, som måtte være under mistanke.

Og i et andet tilfælde, i sommeren 2017, bad Skattekontoret Landsskatteretten
om fremover at registrere sager, hvor Landsskatteretten tager stilling til klagernes
anmodninger om at afholde retsmøde. Det skete, bl.a. fordi skatteadvokater
og revisorer havde udtrykt utilfredshed med Landsskatterettens praksis for at
afskære retsmøder. Registreringen vil give ombudsmanden et grundlag for at
vurdere, om der er en problemstilling at gå videre med.

Andre gange kan input fra eksterne aktører give Skattekontoret en viden, der er
nyttig at have som baggrundsinformation – f.eks. i forbindelse med den løbende
klagesagsbehandling, eller når ombudsmanden indhenter og gennemgår et
antal sager hos myndighederne.

Det sidste var tilfældet i forbindelse med Skattekontorets undersøgelse af 30
klagesager hos SKAT og Landsskatteretten. Under gennemgangen af sagerne
havde Skattekontoret bl.a. fokus på, om myndighederne havde forholdt sig
tilstrækkeligt til de synspunkter, som parterne havde gjort gældende i sagerne
– de såkaldte partsanbringender. En problemstilling, som de eksterne aktører
havde peget på over for Skattekontoret.

MØDET MELLEM BORGER OG SKATTEMYNDIGHED

Et udgangspunkt for Skattekontorets arbejde har også været at fokusere på
selve mødet mellem borger og myndighed. Præmissen er, at retssikkerhed og
tillid tager afsæt i netop dette møde.

De problemer, der af borgere og virksomheder kan opleves som væsentlige i
den forbindelse, omfatter bl.a. myndighedernes sprogbrug og udtryksmåde,
manglende overblik over en sags akter og – som nævnt ovenfor – manglende
stillingtagen til de synspunkter, som parterne gør gældende.

Sådanne problemstillinger kan det imidlertid være vanskeligt at undersøge
meget målrettet, hvis de ikke kan afgrænses til et nærmere angivet sagsom­råde. Man kan f.eks. ikke meningsfuldt bede myndighederne om at udlevere et
antal sager, hvor der har været problemer med sprogbrug eller journalisering mv.

Skattekontoret besluttede derfor i stedet at iværksætte den førnævnte undersøgelse af 30 sager hos SKAT og Landsskatteretten. De 30 sager blev udvalgt
bredt på forskellige sagsområder.

Det stod fra begyndelsen klart, at vi ikke ville belyse eller undersøge enhver
mulig fejl i de 30 sager, men derimod ønskede at udlede og beskrive mere
generelle problemstillinger, som myndighederne med fordel kunne have fokus
på fremadrettet.

Ombudsmanden ville med andre ord gerne fange systemfejl – herunder systemfejl, som opstår i mødet mellem borger og myndighed.
Som led i dette arbejde valgte vi særligt at koncentrere undersøgelsen om forhold,
som kan siges at have betydning for dette møde og dermed for en god og tillidsfuld relation.

Det gav god mening. Både på grund af de forhold, som sagsgennemgangen
afdækkede, og fordi der i vidt omfang viste sig at være et sammenfald mellem
de afdækkede forhold og de problemstillinger, som Skattekontoret af bl.a. eksterne aktører og i klagesagsbehandlingen var blevet gjort opmærksom på som relevante problematikker i mødet mellem borger og myndighed.

Gennemgangen af de 30 sager har i øvrigt givet Skattekontoret et værdifuldt indblik i myndighedernes måde af arbejde på – som også er relevant som generel baggrundsinformation i Skattekontorets løbende behandling af klagesager og overvejelser om egen drift-initiativer.

FORTSAT MÅLRETTET ARBEJDE MED EGEN DRIFT-INITIATIVER

Ved siden af den konkrete klagesagsbehandling vil Skattekontoret målrettet fortsætte og udvikle arbejdet med at gennemføre undersøgelser på eget
initiativ. For vi tror på, at vi ved at afdække systemfejl gennem målrettede egen drift-undersøgelser reelt kan være med til at gøre en forskel.

Og så vil vi selvfølgelig løbende oplyse omverdenen om vores arbejde – til
information og læring for skattemyndighederne og andre interessenter. For
målet er i sidste ende at bidrage til at gøre myndighederne bedre.

Videndeling sker bl.a. gennem en særlig skatteside på ombudsmandens hjemmeside. Her offentliggør vi afsluttede sager af mere generel interesse og en
oversigt over igangværende egen drift-undersøgelser på skatteområdet. Vi vil
også fortsætte informationsudvekslingen med skattemyndigheder og andre
interessenter på området.

SÆRLIG SKATTESIDE PÅ OMBUDSMANDEN.DK

På ombudsmandens hjemmeside er der en særlig skatteside: ombudsmanden.dk/
skat.

På skattesiden offentliggøres afsluttede sager af generel interesse og en oversigt
over igangværende undersøgelser på skatteområdet, som ombudsmanden selv
har taget initiativ til.

Der er på ombudsmanden.dk/skat mulighed for at oprette et abonnement, så man
modtager en e-mail, når der offentliggøres nye sager på skatteområdet.