Et børnekontor bliver til

En af de store opgaver for ombudsmanden i 2012 var at starte et nyt børnekontor. Udfordringen var ikke bare at etablere et nyt kontor med nye medarbejdere i nye lokaler, men også at sørge for, at man mødte den helt nye målgruppe – børn og unge – i øjenhøjde. Og endelig var det centralt, at offentligheden fik kendskab til børnekontoret.

Baggrunden for oprettelsen af børnekontoret var en anbefaling fra april 2011 fra FN’s Børnekomité om børns rettigheder og vilkår. Børnekomitéen anbefalede, at der inden for ombudsmandssystemet i Danmark blev etableret en åben, specialiseret instans med ”tilstrækkelige ressourcer til at overvåge implementeringen af børns rettigheder, og som har kompetence til at behandle individuelle klager”.

Ved lov nr. 568 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand besluttede Folketinget, at der skulle oprettes et børnekontor hos ombudsmanden med åbning den 1. november 2012. Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at ombudsmanden skal sørge for, at offentligheden får kendskab til børnekontoret og de muligheder, kontoret har for at hjælpe.

Ombudsmanden havde altså godt fire måneder til at etablere et nyt kontor for børn og unge og samtidig sørge for, at omverdenen fik kendskab til nyskabelsen.

Det var derfor vigtigt meget hurtigt at lægge en overordnet strategi. De vigtigste spørgsmål var: Hvem er den primære målgruppe? Hvordan sørger vi for, at børn og unge har mulighed for at komme i kontakt med børnekontoret? Er der voksne, der beskæftiger sig professionelt med børn, som det vil være relevant at nå ud til (f.eks. skolelærere og pædagoger)? Hvilke interessenter vil det være naturligt at orientere om børnekontoret (organisationer, der beskæftiger sig med børns rettigheder)? Og hvorledes informeres den brede offentlighed?

MÅLGRUPPEN FOR BØRNEKONTORET

Børnekontoret hos ombudsmanden skal holde øje med, om børns rettigheder respekteres. Kontoret beskæftiger sig altså med børn og de forhold, som børn lever under. Men er dette børnekontor for alle børn, og er der grupper af børn, som børnekontoret har særlige forpligtelser over for?

Alle børn kan få deres rettigheder krænket eller i hvert fald have behov for, at det vurderes, om deres rettigheder er blevet krænket. Det stod derfor hurtigt klart, at vi ikke skal skelne mellem, om børnene er små eller store, om de er i en vanskelig personlig situation, eller andre individuelle forhold. Børnekontoret er for alle børn.

Men der er grupper af børn, der er i en udsat livssituation, hvor deres rettigheder kan være under pres. Ombudsmanden har særlige forpligtelser over for samfundets allermest udsatte borgere. Det drejer sig bl.a. om børn, som på døgnbasis befinder sig på institution – ikke mindst anbragte børn. Disse børn har børnekontoret altså en særlig forpligtelse over for.

LET ADGANG FOR BØRN

Ombudsmanden er ikke forvænt med at behandle klager direkte fra børn og unge, og vi er klar over, at vejen til ombudsmandens børnekontor er lang for børn og unge. Vi har heller ikke anset det for et egentligt succeskriterium at modtage mange klager fra børn og unge. Det er naturligt, at det er voksne, der varetager børns interesser, når det drejer sig om store spørgsmål som børns rettigheder. Men det var vigtigt, at vi kunne stille faciliteter til rådighed for de børn, der kunne finde vej til og havde brug for på egen hånd at klage til ombudsmanden. Og at vi så godt som muligt fik gjort opmærksom på denne mulighed.

Vi var klar over, at børn og unge primært kommunikerer via digitale platforme, såsom mobiltelefon, tablet og computer. Men for at vi bedst muligt kunne indrette os på børnenes virkelighed, måtte vi undersøge, hvordan andre institutioner kommunikerer med børn. Vi var derfor i kontakt med både Børnerådet, Børns Vilkår (der har BørneTelefonen, BørneChatten mv.) og det norske Barneombudet for at høre, på hvilken måde deres kommunikation med børn foregår. Herefter kunne vi beslutte os for vores politik på området.

Datasikkerhed er et meget væsentligt spørgsmål for den danske ombudsmandsinstitution. Derfor bad vi det danske Datatilsyn om at rådgive os. Selvom vi er klar over, at børn i meget væsentligt omfang kommunikerer via de sociale medier (f.eks. Facebook), endte vores overvejelser med, at vi efter råd fra Datatilsynet ikke oprettede en profil på Facebook eller andre sociale medier.

Derimod fik vi i månederne op til den 1. november opbygget følgende: 

• En hjemmeside, som er specielt rettet mod børn og unge. På denne hjemmeside – Boernekontoret.ombudsmanden.dk – ligger der en lille tegnefilm med nogle historier, som beskriver situationer, hvor man kan klage til ombudsmanden. Derudover er teksten på siden holdt i et sprog rettet mod børn. Her beskrives det mere detaljeret, hvad rammerne for ombudsmandens virksomhed er.
• Et meget enkelt klageskema, som ligger på hjemmesiden, og som børn og unge kan bruge til at klage eller i øvrigt rette henvendelse til ombudsmanden.
• En chatfunktion, der ligger på hjemmesiden, og som er åben to eftermiddage om ugen i et par timer.

AT GØRE OPMÆRKSOM PÅ BØRNEKONTORET

Selvom vi havde besluttet, at børnekontoret skulle være for alle børn, og at vi havde en særlig forpligtelse over for de udsatte børn, var det ikke indlysende, hvem vi skulle målrette vores kommunikation mod. Vi var enige om, at det nok ikke var realistisk, at børn under 10 år i væsentligt omfang ville være i stand til at klage til ombudsmanden på egen hånd. Vi besluttede derfor, at vi primært skulle henvende os til børn og unge i alderen 10-17 år. Men ønskede vi at blive kendt af alle børn i den aldersgruppe?

I Danmark er det lykkedes Børns Vilkår at gøre de tilbud, som foreningen stiller til rådighed for børn – nemlig BørneTelefonen, BørneChatten mv. – kendt af mere end 80 pct. af alle danske børn i de relevante aldersgrupper. Det er imponerende, og det betyder, at langt de fleste børn i Danmark ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har problemer. Uanset af hvilken art. Vi har ikke ønsket at sløre dette klare billede, og vi har derfor været mere selektive i vores formidling af information om børnekontoret.

For der er grupper af børn – nemlig børn i døgninstitutioner – for hvem en mulighed for at klage til og få hjælp fra ombudsmanden ganske ofte kan være relevant. Vi ønsker, at disse børn kender til muligheden for at ringe eller skrive til eller chatte med børnekontoret. Derfor er muligheden for at klage til ombudsmandens børnekontor også beskrevet i de pjecer fra Børnerådet, der skal udleveres til anbragte børn. Børnerådet forventer, at pjecerne, der vedrører anbragte børns rettigheder m.m., vil foreligge i trykt form i eftersommeren 2013. Derfor angår et af de eksempler, som vi beskriver i tegnefilmen på vores hjemmeside, en situation med et anbragt barn. Derfor tager børnekontoret sin plakat om ombudsmandens børnekontor med ud, når vi aflægger tilsynsbesøg ude på institutioner. På plakaten står ombudsmandsinstitutionens telefonnummer, og en QR-kode giver direkte adgang til børnekontorets hjemmeside. Og derfor indgår børnekontoret på Børneportalen.dk med en fremtrædende placering netop på siden for anbragte børn. Børneportalen.dk er en ny hjemmeside, der giver børn og unge en let og hurtig genvej til råd, hjælp og viden om rettigheder. Børneportalen.dk gik i luften den 13. maj 2013.

VOKSNE OMKRING BØRNENE

For at nå den relevante målgruppe af børn har det også været vigtigt for os at informere de voksne, der professionelt eller på anden måde møder børn i deres hverdag, om muligheden for at klage til børnekontoret. Det er jo ikke kun anbragte børn, der kan få deres rettigheder krænket. Og voksne vil nok ofte bedre være i stand til at identificere de tilfælde, hvor det vil være relevant at kontakte børnekontoret. Så i november 2012 sendte vi børnekontorets plakat ud til samtlige kommuner ledsaget af et brev, der i korte vendinger beskrev børnekontorets opgaver.

Men også de organisationer, der beskæftiger sig med børns rettigheder, var det vigtigt at få kontakt med. Derfor inviterede vi dem i oktober 2012 ind i ombudsmandsinstitutionen på Gammeltorv for at fortælle dem om kontoret, og for at vi kunne få en dialog med organisationerne. Sigtet var bl.a., at de kunne blive i stand til at henvise relevante børn og unge til børnekontoret.

DEN BREDE OFFENTLIGHED

For at skabe størst mulig opmærksomhed også i den brede offentlighed om åbningen af det nye kontor sendte ombudsmanden i den sidste måned op til børnekontorets start den 1. november 2012 en nyhed ud ca. en gang om ugen om det kommende børnekontor. Ombudsmanden og jeg skrev en kronik, som blev optrykt i nogle aviser, og i den sidste uge op til kontorets start var der omfattende mediedækning af, at der ville komme et nyt kontor i ombudsmandsinstitutionen, og hvilke opgaver kontoret ville få. Vi holdt en stor reception på åbningsdagen med deltagelse af Folketingets formand, social- og integrationsministeren samt repræsentanter for de politiske partier, børneorganisationer mv., relevante myndigheder og elevorganisationer. Under receptionen var der børn, der sammen med en kunstner lavede udsmykning til børnekontorets vægge, og en gruppe unge spillede i gården. Også til den begivenhed var pressen inviteret.

Forløbet efter den 1. november 2012 har efter vores vurdering vist, at informationsindsatsen op til børnekontorets start har båret frugt. Børnekontoret har fra første dag modtaget mange klager, også en del fra børn og unge. Vi er imidlertid meget opmærksomme på, at arbejdet ikke er slut. Der kommer hele tiden nye børn og unge til, og vi skal derfor løbende overveje, om vi er synlige nok. Ikke mindst for de særligt udsatte, der bor på døgninstitutioner.   

Bente Mundt, kontorchef 
FOB 2012