Hvert år giver Folketingets Ombudsmand henstilling og/eller kritik i ca. 200 sager. Sammenholdt med det årlige antal afgørelser fra landets offentlige myndigheder – der er formentligt tale om adskillige millioner af afgørelser – er dette tal så forsvindende at man må spørge hvilken betydning ombudsmandens virksomhed har ud over de ca. 200 sager. Det er den almindelige opfattelse blandt fagfolk at ombudsmandens virksomhed på klagesagsområdet og på sager som af egen drift er taget op til undersøgelse, har en væsentlig og udbredt betydning for den måde som den offentlige forvaltning handler på. Det gælder både de statslige, de regionale og de kommunale myndigheder.
På samme måde kan man stille spørgsmål om hvilken betydning inspektionsvirksomheden har for de mange hundrede af institutioner der ikke er blevet inspiceret, og som for en stor dels vedkommende heller ikke kan forventes at blive det.
Stort antal inspektionsrelevante steder
Folketingets Ombudsmand gennemfører hvert år 20-30 inspektioner. Der er i embedets historie gennemført mere end 500 inspektioner. Inspektionerne har navnlig været – og er – rettet mod offentlige institutioner hvor personer opholder sig mere eller mindre mod deres vilje. Der er bl.a. tale om fængsler, arresthuse, kriminalforsorgens pensioner, de sikrede institutioner for børn og unge, politiets detentioner og venterum, psykiatriske afdelinger, distriktspsykiatri, psykiatriske og sociale bosteder og døgninstitutioner for børn og unge.
Under inspektionerne bliver institutionernes bygningsmæssige forhold og vedligeholdelsesstandard mv. typisk gennemgået. Derudover beskæftiger inspektionerne sig med en række af de forhold som personerne der opholder sig i institutionerne, lever under: beskæftigelse, undervisning, fritid, forplejning, besøgsforhold, lægeordning, telefonordning, talsmandsordning, stoffer og tilfælde af vold. Under inspektionen udleverer institutionen rapporter for en nærmere angivet periode om et eller flere udvalgte emner, f.eks. anvendelse af magt, håndjern, observations- og sikringscelle samt tilførsler til tvangsprotokollen på psykiatriske afdelinger, med henblik på en senere gennemgang som indgår i inspektionsrapporten.
Ombudsmanden har en særlig forpligtelse til at inspicere og geninspicere fængsler (18 i alt) og arresthuse (40 i alt), hvilket sker. Endvidere foretages der inspektioner af alle kriminalforsorgens pensioner, de sikrede institutioner og alle detentioner samt af de psykiatriske afdelinger.
Der er et meget stort antal inspektionsrelevante institutioner i landet. Folketingets Ombudsmand har slet ikke mulighed for at foretage inspektioner af alle disse steder – og slet ikke systematisk tilbagevendende inspektioner. Derfor arbejder ombudsmanden på en række områder med at opnå en vidererækkende virkning af de enkelte inspektioner.
Mange forskellige tiltag
Ved arbejdet med inspektioner søges der på mange forskellige måder at opnå resultater der rækker ud over den enkelte inspektion. Ved inspektionerne inddrager ombudsmanden eventuelle overordnede – centrale eller regionale – myndigheder således at resultaterne af inspektionen, i det omfang det er relevant, tillægges betydning for de andre lignende institutioner inden for den overordnede myndigheds ansvarsområde. Dette kan ske på flere måder:
– Specifikke problemer som er konstateret under de enkelte inspektioner, men som har betydning i andre tilsvarende institutioner, rejses som særskilte sager over for den overordnede myndighed på området. Som eksempel kan nævnes at det ved inspektioner af et antal arresthuse i 2009 blev afdækket at beskæftigelsen i et større antal arresthuse nu var sådan at der slet ikke tilbydes beskæftigelse til de indsatte, og dermed heller ikke arbejdsfællesskab. Det skyldes ifølge arresthusene at lettere (montage)arbejde – der tidligere blev udført i arresthusene – nu er flyttet til arbejdspladser i østeuropæiske og baltiske lande. Arresthusene har ikke mulighed for at konkurrere om dissearbejdspladser fordi arresthusene er bundet af et særligt kalkulationssystem der skal forhindre arresthusene i at udøve ubillig konkurrence i forhold til danske arbejdspladser. Dette beskæftigelsesproblem, som har betydning for alle landets arresthuse, har ombudsmanden rejst generelt over for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
– Inspektionsvirksomheden kan afdække mangler eller retssikkerhedsmæssige problemer i lovgivningen som ombudsmanden efterfølgende kan påpege over for det relevante ministerium og (eventuelt) Folketinget. Ved inspektioner af psykiatriske afdelinger er en række retssikkerhedsmæssige problemer blevet afdækket, f.eks. i forbindelse med personel og fysisk skærmning, visitation og tvungen personlig hygiejne. Sundhedsministeriet er løbende blevet orienteret om de konstaterede problemer. I den nugældende psykiatrilov er der taget højde for en række af de påpegede problemer sådan at der nu er tilvejebragt udtrykkelig lovhjemmel for disse forhold.
– Ved løbende kontakt med de relevante overordnede myndigheder sikres det at resultater fra inspektioner får betydning for andre lignende institutioner. Der holdes f.eks. tilbagevendende møder med Direktoratet for Kriminalforsorgen, også om emner der er omfattet af inspektionsvirksomheden.
– I forbindelse med inspektioner af sociale og psykiatriske bosteder og døgninstitutioner for børn og unge beskæftiger ombudsmanden sig også mere systematisk med de regionale eller kommunale tilsynsmyndigheders metoder. På denne måde tilstræbes det at resultater som er opnået ved en inspektion, får betydning for en række lignende institutioner som er underlagt tilsynsmyndighedens kompetence. – I øvrigt er det i mange tilfælde konstateret at den fremgangsmåde som Folketingets Ombudsmand anvender under inspektionerne, har dannet ”skole”, f.eks. for regionernes og kommunernes tilsyn med de underordnede institutioner.
Også på andre måder end gennem de overordnede myndigheder tilstræbes det at de enkelte inspektioner får en afsmittende virkning:
– Alle inspektions- og opfølgningsrapporter bliver offentliggjort på Folketingets Ombudsmands hjemmeside efter institutionstype. Det er erfaringen at mange institutioner og overordnede myndigheder holder sig orienteret om disse rapporter.
– I Folketingets Ombudsmands årlige beretning er der en fyldig omtale af inspektionsvirksomheden, og et antal inspektionsrapporter bliver gengivet.
I nogle tilfælde udsendes pressenyheder om foretagne inspektioner navnlig med det formål at vække opmærksomhed hos andre lignende steder. Som eksempel kan nævnes en inspektion af handicaptilgængeligheden på et fodboldstadion (Fionia Park i Odense).
– Medarbejdere i Folketingets Ombudsmands inspektionsafdeling deltager jævnligt som foredragsholdere i konference- og kursusvirksomhed over emner som (også) har relevans for inspektionsrelevante institutioner.
Endelig må man gå ud fra at inspektionerne, på linje med ombudsmandens virksomhed i det hele taget, har en vis præventiv effekt. Det forhold at en institution en dag kan komme ud for at blive inspiceret af ombudsmanden, kan betyde at myndigheden bestræber sig på at drive institutionen sådan at den undgår (alvorlig) kritik ved en mulig kommende inspektion.
For indsatte og patienters kendskab til ombudsmanden som et klageorgan spiller inspektionerne også ved deres fysiske tilstedeværelse en væsentlig rolle. F.eks. er indsatte i kriminalforsorgens institutioner langt den største klagegruppe hos ombudsmanden. I 2007-09 blev der således oprettet henholdsvis 435, 318 og ca. 300 sager inden for Direktoratet for Kriminalforsorgens område.
Arbejde med høj prioritet
Der er god grund til at antage at Folketingets Ombudsmands inspektionsvirksomhed på samme måde som ombudsmandens behandling af almindelige sager har en væsentlig betydning som rækker ud over de resultater der opnås ved den enkelte inspektion. Dette er også af den største betydning fordi det under alle omstændigheder ikke er muligt med passende korte intervaller at foretage inspektioner af alle landets inspektionsrelevante institutioner og heller ikke med korte mellemrum at geninspicere de institutioner hvor Folketingets Ombudsmand har en særlig forpligtelse. Derfor må den del af arbejdet som er beskrevet ovenfor, med at søge at opnå en vidererækkende og afsmittende virkning af foretagne inspektioner på tilsvarende institutioner, prioriteres og tillægges betydelig vægt.
Lennart Frandsen, Inspektionschef
FOB 2009