Påbud om vejreparation. Kundgørelse

FOB 99.453

En andelsboligforening klagede over et påbud om reparation af en privat fællesvej. Påbudet var kun bekendtgjort ved et opslag i en trappeopgang ud for den pågældende vej.

Ombudsmanden mente ikke opslaget var behørigt kundgjort. Heller ikke den omstændighed at foreningens bestyrelse senere fik meddelelse om påbudet fra en beboer, kunne anses for en behørig kundgørelse.

Da påbudet herefter ikke var bindende for foreningen, henstillede ombudsmanden at sagen blev genoptaget. (J.nr. 1998-0789-516).