Bortfald af bevilliget støtte til køb af bil

FOB 98.343

En førtidspensionist fik af revaliderings- og pensionsnævnet støtte til køb af en bil i form af et lån. Først efter at kommunen havde udbetalt lånet til bilen, klagede kommunen over nævnets afgørelse til Den Sociale Ankestyrelse. Den Sociale Ankestyrelse ændrede nævnets afgørelse, og styrelsen bestemte at lånet skulle opsiges og restgælden indfries.

Ombudsmanden bad Den Sociale Ankestyrelse tage stilling til om opsigelsen af lånet var en automatisk følge af styrelsens afgørelse om at førtidspensionisten ikke var berettiget til støtte. I så fald skulle førtidspensionisten have en uddybende begrundelse for lovgrundlaget. Hvis Ankestyrelsen ikke mente det var en automatisk følge, henstillede ombudsmanden at styrelsen gav en uddybende begrundelse for de kriterier som indgik i Ankestyrelsens vurderingen af om lånet skulle opsiges. (J.nr. 1995-2442-054).