FOB 98.212
Ombudsmanden undersøgte af egen drift om Kulturministeriets ulovbestemte delegation af kompetencen til Rigsarkivaren til at udstede forskrifter bl.a. om kommunernes bevaring og kassation af arkivalier var tilladelig. Ombudsmanden undersøgte samtidig om det cirkulære som Rigsarkivaren havde udstedt på grundlag af denne kompetencedelegation, i stedet burde have været udstedt i bekendtgørelse, og om cirkulæret kunne ophæve en tidligere bekendtgørelse.
Ombudsmanden udtalte at forskrifterne i cirkulæret burde have været udstedt i bekendtgørelsesform. Desuden anførte ombudsmanden at forskrifterne ikke kunne udstedes i cirkulæreform, da der hverken forelå lovhjemmel til udstedelsen af et cirkulære eller et over-/underordnelsesforhold mellem Rigsarkivaren og kommunerne. Ombudsmanden mente endvidere at ophævelsen af den tidligere udstedte bekendtgørelse burde være sket ved en bekendtgørelse og ikke ved et cirkulære. Endelig mente ombudsmanden at den ulovbestemte kompetencedelegation var utilladelig. I den forbindelse lagde ombudsmanden især vægt på at der var tale om en delegation af Kulturministeriets lovbestemte beføjelse til at fastsætte regler, og at cirkulærets bestemmelser på grund af deres betydning for borgernes adgang til arkivindsigt efter arkivloven havde væsentlig betydning for borgerne.
Ombudsmanden henstillede at bestemmelserne om bevaring og kassation af kommunernes arkivalier blev fastsat i bekendtgørelsesform, at den tidligere udstedte bekendtgørelse blev ophævet ved en ny bekendtgørelse, og at Kulturministeriet tilbagekaldte den ulovbestemte kompetencedelegation og selv udstedte de omhandlede regler. (J.nr. 1997-1317-79).