Klage over afslag på ventedagpenge

FOB 95.63

Arbejdsmarkedets Ankenævn havde tiltrådt en arbejdsløshedskasses afgørelse om afslag på ventedagpenge til et medlem.

Ombudsmanden udtalte efter sin behandling af sagen at arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3, måtte fortolkes således at klageren var omfattet af bestemmelsen og dermed berettiget til ventedagpenge.

Ombudsmanden henstillede derfor til ankenævnet at genoptage og overveje sagen på baggrund af ombudsmandens opfattelse.

Ankenævnet meddelte senere at § 55, stk. 3, ikke udelukkede en fortolkning som gjorde klageren berettiget til ventedagpenge, og ankenævnet havde derfor hjemvist sagen til fornyet behandling på det ændrede grundlag. (J. nr. 1993-2702-029).