FOB 95.276
I forbindelse med behandlingen af en konkret klagesag vedrørende en afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse blev ombudsmanden opmærksom på et fortolkningsspørgsmål i forbindelse med afgørelser om genoptagelse af sager i de sociale ankenævn og muligheden for at klage over disse afgørelser til Den Sociale Ankestyrelse. Ombudsmanden besluttede at tage spørgsmålet op til undersøgelse af egen drift efter ombudsmandslovens § 6, stk. 5.
Den Sociale Ankestyrelses opfattelse var at afgørelser om genoptagelse af en sag i de sociale ankenævn der var truffet af nævnets formand, ikke kunne påklages til Ankestyrelsen. Ombudsmanden mente at denne opfattelse ud fra en umiddelbar betragtning kunne give anledning til en vis tvivl.
Ombudsmanden konkluderede efter sin undersøgelse af spørgsmålet at der ikke var holdepunkter for Ankestyrelsens fortolkning. Endvidere var der heller ikke hjemmel i den eksisterende lovgivning til at fastsætte en bestemmelse om begrænsning af klageadgangen. Socialministeriet meddelte at ministeriet ville indsætte en hjemmel der begrænsede klageadgangen vedrørende genoptagelse. Ombudsmanden bad om underretning om det bebudede lovforslag.
Ombudsmanden henstillede til Ankestyrelsen at den i tiden indtil en eventuel lovændring var gennemført, lagde den af ombudsmanden anførte retsopfattelse til grund. (J. nr. 1993-966-009).