FOB 94.60
A og B, hvis fælles 4-værelses lejlighed ved et byfornyelsesprojekt var blevet omdannet til 2 2-værelses lejligheder, klagede over at Bygge- og Boligstyrelsen (B&B) havde stadfæstet X Kommunes og Det Sociale Ankenævns (DSA's) afgørelser om afslag på boligstøtte. A oplyste under sagen at hun forud for byfornyelsesprojektets vedtagelse ved henvendelser til adskillige medarbejdere i X Kommune havde fået oplyst, at både A og B ville være berettigede til boligstøtte, når den hidtidige 4-værelses lejlighed efter boligfornyelsen var omdannet til 2 2-værelses lejligheder. B&B havde ved sin afgørelse afvist at tage stilling til spørgsmålet om X Kommune havde givet et bindende forhåndstilsagn.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere B&B's afgørelse om at A og B efter reglerne i lov om individuel boligstøtte ikke var berettiget til boligstøtte. Da der ikke var bevismæssig klarhed om indholdet af A's samtaler med kommunens medarbejdere, kunne ombudsmanden heller ikke kritisere at DSA havde afvist, at der forelå en bindende forhåndsbesked. Endelig udtalte ombudsmanden at B&B - der efter § 63, stk. 2, i den dagældende lov om individuel boligstøtte kunne behandle en sag, når det skønnedes, at sagen var af principiel betydning - ikke kunne begrænse de spørgsmål, som styrelsen kunne behandle, til kun at angå boligstøttemæssige spørgsmål. (J. nr. 1993-513-028).