Told- og skatteregions afvisning af klagebehandling. Kompetence.

FOB 94.255

A klagede over at en told- og skatteregion (TSR) havde afvist at realitetsbehandle hans klage over et afslag fra K Kommunes skatteforvaltning på en anmodning om udbetaling af for meget indbetalt foreløbig skat efter kildeskattelovens § 55 for indkomståret 1992.

Ombudsmanden udtalte at således som kildeskattelovens § 55, stk. 1, 1. pkt., og ligningslovens § 32 D er formuleret, involverer en skatteyders begæring om udbetaling af for meget indbetalt foreløbig skat efter kildeskattelovens § 55, stk. 1, 1. pkt. - og den heraf følgende ændring af forskudsansættelsen for den resterende del af indkomståret efter ligningslovens § 32 D - to selvstændige og formelt uafhængige skatteretlige afgørelser. Udbetalingskravet er således et spørgsmål om tilbagebetaling af allerede opkrævet skat, medens ændring af forskudsansættelse er et spørgsmål om fastlæggelse af grundlaget for den foreløbige skat for den resterende del af indkomståret. Dette fremgår også af reglerne for kompetencefordelingen ved klagebehandling af de forskellige afgørelser. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 hjemler således told- og skatteregionerne en enekompetence ved behandlingen af klagesager vedrørende tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55, stk. 1, 1. pkt., medens ligningslovens § 32 D hjemler skatteankenævnet en enekompetence ved behandling af klagesager vedrørende forskudsansættelse.

Uanset visse formålsbestemte betragtninger om sagernes behandling, anført af TSR og TOS under ombudsmandens behandling af sagen, var det ombudsmandens opfattelse at TSR ikke havde haft grundlag for at afvise A's klage. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på at kildeskattelovens § 55, stk. 1, 1. pkt., og ligningslovens § 32 D, stk. 1, er klart afgrænsede i henseende til såvel anvendelsesområde som klageadgang. Ombudsmanden henstillede til TSR at realitetsbehandle A's klage. (J. nr. 1993-660-219).