FOB 94.179
A's far, B, der i 1966 havde meldt sig ud af Folkekirken, døde i 1991. Han blev begravet i samme gravsted på X Kirkegård som hans hustru C der ved sin død i 1967 var medlem af Folkekirken. A stod for begravelsen af B og blev af kirkegården opkrævet et beløb for fornyelse af gravstedet indtil den 31. december 2011 på ca. 20.000 kr. Beløbet, der var ca. 40 gange større end det beløb, A skulle have betalt hvis B ved sin død havde været medlem af Folkekirken, var fastsat i henhold til de graduerede takstbestemmelser i vedtægten for X Kirkegård.
Ombudsmanden udtalte at det utvivlsomt i sig selv var lovligt at fastsætte højere takster for personer, der ved deres død ikke var medlem af Folkekirken. Derimod måtte det efter ombudsmandens opfattelse - i lyset af det vederlagssynspunkt der ligger til grund for de relevante lovbestemmelser - anses for tvivlsomt om der var hjemmel til fuldt ud at anvende taksterne for ikkemedlemmer af Folkekirken på B, der i en del af sit voksenliv havde været medlem af Folkekirken og dermed via kirkeskatten havde bidraget til kirkegårdenes vedligeholdelse og drift. Ombudsmanden fandt dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Kirkeministeriets (K's) praksis.
Under ombudsmandens behandling af sagen tilsluttede K sig at taksterne for ikke-medlemmer af Folkekirken ikke kan overstige de faktiske omkostninger, der er forbundet med etablering og vedligeholdelse af gravstederne. Det måtte anses for meget usikkert om kirkegårdsmyndighederne i A's sag havde været opmærksom på dette retsprincip. Ombudsmanden henstillede derfor til K at sagen blev genoptaget. (J. nr. 1992-2595-74).