FOB 93.89
En kommune K fremsatte over for A krav om delvis tilbagebetaling af individuel boligstøtte for 1988 som følge af, at A i dette år havde modtaget en højere støtte, end hendes indtægt berettigede til. A gjorde gældende, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet eller reduceret som følge af, at der over for hende var afsagt kendelse om gældssanering med skæringsdato den 23. september 1988.
K fastholdt kravet under henvisning til, at tilbagebetalingskravet først var stiftet den 31. december 1988.
A klagede til Det Sociale Ankenævn (S). S afviste at behandle klagen med den begrundelse, at spørgsmålet om rækkevidden af gældssaneringskendelsen henhørte under domstolene.
Ombudsmanden udtalte, at det - som følge af det almindelige forhold mellem forvaltningen og domstolene - påhvilede ankenævnet at lægge kendelsen om gældssanering uprøvet til grund. I det omfang der måtte opstå tvivl om, hvorvidt tilbagebetalingskravet var omfattet af gældssaneringen, måtte ankenævnet derfor tage stilling til dette spørgsmål; at spørgsmålet - som ethvert andet retsspørgsmål - i sidste instans henhørte under domstolene, var i denne forbindelse uden betydning.
På den baggrund henstillede ombudsmanden til ankenævnet at tage spørgsmålet om realitetsbehandling af A's klage op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1991-1676-17).