FOB 91.150
A, som havde arvet efter sin søster - der havde boet i Tyskland - blev af de tyske myndigheder stillet over for et skattekrav, der havde påhvilet hendes søster.
A klagede bl.a. over, at Statsskattedirektoratet - nu Told- og Skattestyrelsen (TOS) - havde været over 2 år om at færdigbehandle sagen i forbindelse med kravet.
Herudover klagede A over, at TOS ikke tog udtrykkelig stilling til hendes klage, men alene formidlede de tyske myndigheders stillingtagen til A's indvendinger imod kravets eksistens. TOS's afsluttende skrivelse var vedlagt en skrivelse på tysk fra Bundesamt für Finanzen. Der var dog ikke vedlagt en oversættelse af skrivelsen.
Ombudsmanden udtalte, at det ved bedømmelsen af tidsforbruget måtte tages i betragtning, at de tyske myndigheder blev hørt, og at høringen foregik gennem Skattedepartementet. Ombudsmanden fandt det meget kritisabelt, at der gik 8 måneder, fra sagen reelt måtte anses for færdigoplyst, til TOS fremsendte svaret til A. Ombudsmanden fandt det endvidere beklageligt, at TOS ikke oplyste A om, hvorpå sagens behandling beroede.
Ombudsmanden fandt det beklageligt, at der ikke var truffet afgørelse i anledning af A's indsigelser imod de danske skattemyndigheders inddrivelse af kravet.
Det stemte efter ombudsmandens opfattelse bedst overens med principperne i forvaltningslovens § 7 og § 22, hvis TOS havde kontaktet A for at få afklaret, om hun kunne læse den tyske skrivelse og i benægtende fald havde tilbudt hjælp til oversættelse. Da ombudsmanden ikke tidligere havde haft anledning til at give udtryk for denne opfattelse, og idet TOS straks, da A bad om det, sendte hende en intern oversættelse, gav forholdet dog ikke grundlag for kritik. (J. nr. 1990-1508-220).