FOB 90.232
Den Sociale Ankestyrelse (DSA) havde truffet afgørelse om afslag på hjælp efter bistandslovens § 46 b, stk. 1, 2. pkt., til udøvelse af samværsret med børn i England. DSA henviste til, at hjælp efter bistandsloven som overvejende hovedregel kun kan ydes til opfyldelse af et behov i Danmark, jf. bistandslovens § 1. Ombudsmanden anmodede DSA om en redegørelse for den generelle retsopfattelse, der lå til grund for DSA's afgørelse.
Efter at have modtaget en udtalelse fra DSA udtalte ombudsmanden, at DSA's forståelse af bistandslovens § 1 efter hans opfattelse ikke havde tilstrækkelig støtte i bestemmelsen, og at der ikke blot ved en henvisning til bistandslovens § 1 kan gives afslag på hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, 2. pkt., til udgifter i forbindelse med udøvelse af en samværsret i tilfælde, hvor ansøgeren bor i Danmark, men barnet opholder sig i udlandet.
Ombudsmanden henstillede til DSA at ændre praksis i overensstemmelse hermed. (J. nr. 1989-699-052).