FOB 2023-6
På baggrund af bl.a. borgerhenvendelser undersøgte ombudsmanden Gældsstyrelsens administration i forbindelse med frivillige indbetalinger til dækning af ikkeinddrivelsesparat gæld. Betegnelsen ikkeinddrivelsesparat gæld blev anvendt af skattemyndighederne om gæld, hvis fortsatte eksistens og størrelse der var tvivl om efter bl.a. suspensionen af den automatiske inddrivelse i systemet EFI i 2015.
Ombudsmanden konstaterede, at Gældsstyrelsens administration af området i alt væsentligt var reguleret i lovgivningen. Det gjaldt bl.a. det forhold, at en fordring skulle anses for at være under inddrivelse, selv om det ikke var afklaret, om fordringen bestod og var af den angivne størrelse. Det gjaldt også det forhold, at dette indebar, at det offentlige ikke umiddelbart kunne slutte en sag ved at tage imod en frivillig indbetaling fra skatteyderen. Lovreguleringen omfattede også selve den ordning, der var etableret, hvorefter frivillige indbetalinger i visse tilfælde blev tilbagebetalt til borgerne, og i forhold til spørgsmål om forrentning.
Da ombudsmandens virksomhed ikke omfatter indholdet af de love, som Folketinget har vedtaget, eller i øvrigt lovgivningspolitiske spørgsmål, havde ombudsmanden ikke grundlag for at foretage sig noget i relation til disse forhold.
Ombudsmanden udtalte samtidig, at når sagsbehandlingstiden i forhold til afklaring af, om en frivillig indbetaling kunne anvendes til at dække gæld, var af en betydelig længde og i nogle tilfælde uafklaret, skabte det en situation, der ikke var holdbar og acceptabel for de berørte borgere. Dette skulle navnlig ses i sammenhæng med, at det i mellemtiden som udgangspunkt ikke var muligt for borgerne at betale deres gæld, samt de konsekvenser, det kunne have for borgerne at stå som skyldnere over for det offentlige.
Gældsstyrelsen og Skatteministeriet havde beskrevet, at myndighederne arbejdede med forskellige tiltag for at reducere udfordringerne på området. Da disse tiltag var af bl.a. lovgivningsmæssig og politisk karakter, fandt ombudsmanden det rettest ikke at forholde sig nærmere til dem.
Ombudsmanden bad Gældsstyrelsen om at blive underrettet om styrelsens arbejde med en vejledning om, at borgere i særlige situationer kunne få lov at indfri ikkeinddrivelsesparat gæld, og om styrelsens arbejde med i øvrigt at forbedre sin kommunikation til borgerne.
(Sag nr. 22/04698)