Krav ved frakendelse af en BPA-ordning

2022-3

En borger, der havde brug for hjælp til de fleste gøremål i forhold til personlig pleje og praktiske opgaver, blev frakendt sin bevilling til borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter at have lånt 6.000 kr. af en af sine ansatte hjælpere. Efter serviceloven er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder. Myndighederne mente, at lånet ikke var foreneligt med den position, som en arbejdsleder har, og at borgeren herefter ikke længere evnede at være arbejdsleder.

I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse genoptog Ankestyrelsen sagen og besluttede, at borgeren fortsat havde ret til BPA-ordningen.

Ankestyrelsen genovervejede i forbindelse med sagen sin praksis og offentliggjorde den nye praksis i en principmeddelelse. Ankestyrelsen anførte her, at der kan stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere. Styrelsen beskrev karakteren af forskellige typer af adfærd og anførte, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering ved afgørelsen af, hvilken reaktion en given adfærd kan udløse, og at reaktionen vil afhænge af en konkret og individuel vurdering af den udviste adfærd sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder.

Ombudsmanden bemærkede i tilknytning til principmeddelelsen, at han gik ud fra – og forstod Ankestyrelsens meddelelse således – at det ved vurderingen af, om en borgers adfærd er uforenelig med rollen som arbejdsleder i en BPA-ordning, vil kunne indgå, hvilken relation borgeren har til sin hjælper ud over BPA-ordningen.

(Sag nr. 19/05415)