Ikke bevismæssigt grundlag for påtale

2021-10

En professor klagede over, at et universitet havde givet ham en påtale for at have billeder af nøgne mænd på sin PC. To medarbejdere på universitetets IT-værksted var under support af professorens PC stødt på billederne og havde følt sig krænket.

Under sagen blev det ikke klarlagt, hvilke konkrete billeder IT-medarbejderne havde følt sig krænket over. Professoren og universitetet var enige om, at IT-medarbejderne havde set billeder af en eller flere nøgne personer, men ikke om, hvordan de pågældende optrådte, og om man kunne se kønsdele.

Universitetet konkluderede, at professorens adfærd var uacceptabel, og at han havde tilsidesat den såkaldte respektpligt, hvorefter ansatte skal optræde på en passende måde og udvise den fornødne respekt for såvel ledelse som kolleger. Hovedsigtet med påtalen var dog at give professoren en anbefaling for fremtiden.

Ombudsmanden havde ikke bemærkninger til, at professoren havde fået en fremadrettet tilrettevisning. Ombudsmanden fandt imidlertid, at påtalen gik videre ved også at udtale, at professoren havde handlet uacceptabelt og krænket respektpligten. Henset hertil burde universitetet forud for påtalen have skaffet sig yderligere oplysninger om billederne eller lagt professorens forklaring herom til grund. Da det ikke var sket, da bevisbyrden påhvilede universitetet, og da princippet om processuel skadevirkning ikke kunne finde anvendelse, fandt ombudsmanden, at universitetet ikke havde det fornødne bevismæssige grundlag for en sådan tjenstlig reaktion. Han fandt det også beklageligt, at universitetet ikke havde konfronteret professoren med, at universitetet havde tilsidesat professorens oplysninger om, hvilke konkrete billeder IT-medarbejderne efter professorens opfattelse sigtede til.

(Sag nr. 20/04311)