Krav til dokumentation for ophold i riget i uddannelses- og kontanthjælpssager

FOB 2020-7

På baggrund af en konkret sag indledte ombudsmanden en generel undersøgelse af Ankestyrelsens praksis med hensyn til den dokumentation for ophold her i riget efter lov om aktiv socialpolitik, som Ankestyrelsen kræver for at an­se en borger for at være berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp.

For at få uddannelses- eller kontanthjælp skal man kunne dokumentere, at man lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 ud af 10 år (tidligere 7 ud af 8 år), jf. § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Kan en person ikke dokumentere, at opholdskravet er opfyldt, vil personen modtage integrationsydelse (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse).

I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor en person har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ombudsmanden undersøgte derfor først, hvilke særlige grunde der skal foreligge, før myndighederne kan fravige udgangspunktet om, at folkeregisteradresse her i riget er tilstrækkeligt til at dokumentere lovligt ophold.

Ombudsmanden fandt bl.a., at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter i lovens forarbejder for en praksis, hvorefter oplysninger om et manglende registreret indtjeningsgrundlag i læn­gere perioder i sig selv – og som fast regel – indebærer, at kommunerne uden videre pålægger den pågælden­de person fuldt ud at dokumentere sit ophold her i riget i den relevante periode. Bl.a. personens livsførelse og livssituation må indgå i en samlet vurdering af, om indtægtsoplysningerne skaber en sådan sandsynlighed for, at personen rent faktisk har været uden for riget i et sådant tidsrum, at der er anledning til at bry­de lovens udgangspunkt om, at folkeregisteradressen reflekterer realiteten vedrørende borgerens opholds- og bopælssted.

Ombudsmanden undersøgte dernæst, hvilket bevis en person skal tilvejebringe for at dokumentere ophold her i riget, når myndighederne har fraveget udgangspunktet om, at folkeregisteradresse udgør tilstrækkelig dokumentation. Ombudsmanden udtalte herom bl.a., at myndighederne ikke kan opstille en intern regel om, at manglende dokumentation for ophold her i riget i en bestemt måned uden videre tillægges den bevismæssige betydning, at vedkommende anses for ikke at have været i riget i den pågældende måned, uanset om der ud fra et samlet og objektivt konkret skøn ikke er reel grund til at tro, at vedkommende har opholdt sig i udlandet.

Ombudsmanden bad Ankestyrelsen om at oplyse, hvilke overvejelser og tiltag redegørelsen gav anledning til.

 

(Sag nr. 19/05316)