Aktindsigt i oplysninger i Forsvarsministeriets whistleblowerordning

2020-44

En journalist bad om aktindsigt i en række indberetninger til Forsvarsministeriets whistleblowerordning.

Forsvarsministeriet afslog i den forbindelse at give aktindsigt i oplysninger om bl.a. navne, stillingsbetegnelser og enkelte andre identifikationsoplysninger på de myndigheder og medarbejdere, som indberetningerne drejede sig om.

Ministeriet henviste til offentlighedslovens § 33, nr. 5, og lagde vægt på bl.a. whistleblowerordningens særlige karakter og på, at der i nogle henvendelser blev fremført beskyldninger, som ikke var bekræftet. Ministeriet anførte uddybende, at ”velbegrundede” beskyldninger kunne medføre straffesager eller få ansættelsesmæssige konsekvenser, ligesom udlevering af oplysninger om ”ubegrundede” beskyldninger kunne få særdeles stor skadevirkning for den pågældende medarbejder.

Ombudsmanden mente, at sådanne generelle betragtninger og hensyn ikke i sig selv var tilstrækkelige til at anvende offentlighedslovens § 33, nr. 5, i en konkret aktindsigtssag.

Han anførte i den forbindelse, at ministeriets argumenter netop ikke lagde vægt på de individuelle forhold i de konkrete sager, men i stedet på forskellige abstrakte scenarier om, hvordan en verserende sag kunne udvikle sig. Ministeriet syntes at være nået til den generelle konklusion, at oplysningerne om den anmeldtes navn måtte tilbageholdes, uanset om sagen var verserende eller afsluttet, uanset om der på noget tidspunkt var blevet overvejet sanktioner el.lign., og uanset hvad udfaldet af de afsluttede sager var.

Forsvarsministeriets afgørelser efterlod derfor ikke indtryk af, at ministeriet i hvert enkelt tilfælde havde foretaget en konkret vurdering af, om der var grundlag for at undtage oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Ombudsmanden henstillede på den baggrund, at Forsvarsministeriet genoptog sagen.

(Sag nr. 19/04161)