2019-7

I en afgørelse til en journalist undtog Kulturministeriet en række oplysninger fra aktindsigt. Oplysningerne angik ministeriets kontakt med kongehuset vedrørende kronprinsens deltagelse i et møde i IOC om Ruslands ret til at deltage i OL i Rio i 2016.

Ombudsmanden havde tidligere undersøgt en klage om samme sag. I den forbindelse havde han udtalt, at de omhandlede dokumenter efter hans opfattelse ikke kunne undtages fra aktindsigt som interne efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, da kronprinsen handlede i sin personlige egenskab og ikke ”som led i statsstyret”. Ministeriet og kongehuset måtte derfor anses for forskellige myndigheder i relation til offentlighedsloven (FOB 2018-13).

Kulturministeriet henviste i en ny afgørelse til bestemmelsen i offentlighedslovens § 32, stk. 1, om udenrigspolitiske interesser mv. Ministeriet henviste også til § 33, nr. 5, som giver mulighed for at afslå aktindsigt, hvis hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

På baggrund af journalistens klage over den nye afgørelse udtalte ombudsmanden, at han ikke havde grundlag for at kritisere, at Kulturministeriet havde undtaget oplysninger fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 32, stk. 1. Han havde endvidere i det væsentlige ikke grundlag for at kritisere ministeriets beslutning om, at visse oplysninger efter en konkret vurdering kunne undtages fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Derfor foretog ombudsmanden sig ikke mere i den konkrete sag.

Samtidig bemærkede ombudsmanden mere generelt, at der efter hans opfattelse ikke er hjemmel i offentlighedslovens § 33, nr. 5, til at varetage hensyn til at beskytte kongehuset mod f.eks. offentlig debat om, hvorvidt medlemmer af kongehuset har handlet inden for grænserne af det ”frirum”, som de har til at agere som privatpersoner (”i deres personlige egenskab”).

(Sag nr. 18/02101)