2019-22

Ombudsmanden afgav den 3. april 2019 en redegørelse om administrationen af Haderslev Kommunes digitale selvbetjeningsløsning for ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning efter servicelovens §§ 112, 113 og 116, herunder muligheden for partsrepræsentation (sagen FOB 2019-11).

Sagen gav ombudsmanden anledning til mere overordnede overvejelser om behovet for klarhed over, hvilken myndighed der har ansvaret for de forskellige sider på borger.dk, og behovet for en overordnet koordinering af informationer og vejledning på tværs af relevante sider på borger.dk, herunder vejledning om, hvorvidt det er obligatorisk eller frivilligt at bruge den enkelte selvbetjeningsløsning, og vejledning om muligheden for partsrepræsentation.

I forlængelse heraf indledte ombudsmanden en generel undersøgelse over for Digitaliseringsstyrelsen om den overordnede koordinering af og ansvaret for informationer og vejledning vedrørende digitale selvbetjeningsløsninger på borger.dk.

Digitaliseringsstyrelsen svarede ombudsmanden, at styrelsen ville iværksætte et initiativ med henblik på forbedring af borger.dk, så der bl.a. vises relevante informationer, som borgerne har brug for, inden de anvender en selvbetjeningsløsning, f.eks. i form af information om, hvorvidt det er obligatorisk eller frivilligt at bruge den enkelte løsning, information om mulighederne for partsrepræsentation, link til relevant lovgivning og tydeligere afsender- og kontaktoplysninger.

Digitaliseringsstyrelsen oplyste endvidere, at styrelsen med initiativet samtidig ville øge indsatsen med at informere myndighederne om det ansvar, der påhviler dem i relation til informationer og vejledning om deres digitale selvbetjeningsløsninger på borger.dk.

Ombudsmanden noterede sig bl.a., at Digitaliseringsstyrelsen har et koordinerende ansvar på tværs af borger.dk-portalen. Efter ombudsmandens opfattelse var det initiativ, som styrelsen havde oplyst ham om, meget relevant. I lyset af Digitaliseringsstyrelsens udtalelse foretog ombudsmanden sig på det foreliggen­de grundlag ikke yderligere i sagen.

(Sag nr. 19/01809)