2019-19

En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe om eftersyn af kontrolbestemmelser. Justitsministeriet svarede, at ministeriet havde forstået henvendelsen som en anmodning om aktindsigt i arbejdsgruppens endelige rapport, og oplyste, at arbejdsgruppen endnu ikke havde afsluttet sit arbejde. Der forelå derfor ikke en endelig rapport.

I en klage til ombudsmanden oplyste journalisten, at han på anden vis var kommet i besiddelse af en rapport fra arbejdsgruppen, som var dateret 2. marts 2018, og som ifølge forsiden var en ”endelig rapport”.

Justitsministeriet oplyste til brug for ombudsmandens behandling af sagen, at arbejdsgruppens anvendelse af betegnelsen ”endelig rapport” var misvisen­de, fordi der var tale om et udkast, som oprindelig skulle have været behandlet på et møde i regeringens økonomiudvalg den 21. marts 2018.

Efter ombudsmandens opfattelse havde Justitsministeriet foretaget en for snæver afgrænsning af journalistens anmodning om aktindsigt, da ministeriet på det pågældende tidspunkt var i besiddelse af den nævnte rapport/et udkast til rapporten.

Ombudsmanden mente, at det ville have været naturligt og relevant, at Ju­stitsministeriet havde vejledt journalisten om, at ministeriet var i besiddelse af rapporten/et udkast til rapporten fra arbejdsgruppen, for at få afklaret, om journalisten ønskede aktindsigt heri. Ombudsmanden henviste til vejledningspligten i forvaltningslovens § 7 og til, at det er forudsat i offentlighedslovens forarbejder, at der – navnlig når anmodninger om aktindsigt er fremsat af medier – kan være særlig grund til at vejlede.

Samlet set fandt ombudsmanden Justitsministeriets behandling af anmodningen om aktindsigt beklagelig.

(Sag nr. 18/05532)