2019-17

I 2013 blev IT-systemet Én Skattekonto sat i drift. Var der minus på en virksomheds konto i systemet, skulle der betales rente. Renten skulle beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

Efter kort tid viste det sig, at IT-systemets rentefunktion ikke virkede. Virksomhederne fik derfor ikke tilskrevet og opkrævet renter det første halve år. I det følgende halvandet år var der stadig mange virksomheder, der ikke fik tilskrevet og opkrævet renter. Først mere end to år efter idriftsættelsen virkede rentefunktionen fuldt ud.

SKAT orienterede om problemet på deres hjemmeside og i et nyhedsbrev til revisorernes brancheorganisation knap seks måneder efter idriftsættelsen. Først da fejlen var løst, skrev SKAT direkte til virksomhederne om problemet. Nogle virksomheder havde dog tidligere modtaget et brev uden direkte omtale af problemet.

SKAT efteropkrævede efterfølgende renter hos de virksomheder, som havde gæld til SKAT på det tidspunkt, hvor systemet virkede fuldt ud. De virksomheder, som ikke havde gæld på det tidspunkt, skulle ikke betale renter, selv om de tidligere havde haft gæld.

Efter henvendelse fra en virksomhed besluttede ombudsmanden at undersøge en række spørgsmål vedrørende IT-systemet og SKATs håndtering af problemet med rentefunktionen.

Han udtalte, at det var overordentlig uheldigt, at et IT-system med sådanne mangler overhovedet blev sat i drift, men at han ikke havde grundlag for at antage, at SKAT kendte til problemet, før systemet blev sat i drift.

Ombudsmanden fandt, at SKATs vejledning ikke var tilstrækkelig eller egnet til at vejlede virksomhederne retvisende om problemet.

Efter ombudsmandens opfattelse var der tvivl om grundlaget for efteropkrævningen, men da gældende ret efter hans opfattelse ikke gav entydige svar på, hvordan spørgsmålet skulle bedømmes, havde han samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af spørgsmålet om efteropkrævning. Ombudsmanden fandt, at spørgsmålet burde afklares af domstolene.

(Sag nr. 17/03200)