FOB 2017-4
En borger klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet den 23. september 2016 traf afgørelse om, at ministeriet ikke ville behandle hans aktindsigtsanmodning af 17. marts 2016. Anmodningen var videresendt fra Rigspolitiet, da anmodningen efter Rigspolitiets opfattelse vedrørte dokumenter omfattet af en lovgivningssag.
Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at den fortsatte behandling ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Justitsministeriet henviste til, at ministeriets sagsbehandling indtil afgørelsen allerede havde oversteget 25 timer og bl.a. havde bestået i at identificere de dokumenter, der var oversendt fra Rigspolitiet, i Justitsministeriets eget journaliseringssystem samt en gennemgang af de identificerede dokumenter med henblik på at vurdere, om de (fortsat) var en del af en lovgivningssag.
Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriets afgørelse om at afslå at behandle aktindsigtsanmodningen. Det var dog ombudsmandens opfattelse, at Justitsministeriet på et langt tidligere tidspunkt burde have konstateret, at behandlingen af sagen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Selv om vurderingen af en sags forventede ressourceforbrug kræver en vis sagsbehandling, må en afgørelse efter § 9, stk. 2, nr. 1, skulle træffes forholdsvis hurtigt efter modtagelse af aktindsigtsanmodningen.
Ombudsmanden var enig med Justitsministeriet i, at det var beklageligt, at ministeriet ikke konsekvent sørgede for at underrette borgeren om yderligere fristudsættelser inden udløbet af tidligere udmeldte frister for færdiggørelse af sagen. Ombudsmanden fandt det videre beklageligt, at ministeriet ved de løbende underretninger ikke havde været i stand til at foretage et realistisk skøn over, hvornår en afgørelse kunne forventes at foreligge.
(Sag nr. 16/04554)