Sagsbehandlingstider i Skatteankestyrelsen på lidt over 5 måneder for klager over afgørelser om partsaktindsigt var for lange

FOB 2017-34

En borger klagede til Skatteankestyrelsen, fordi han ikke mente, at SKAT havde givet ham aktindsigt i hele hans skattesag. Skatteankestyrelsen oplyste i et brev til borgeren, at det ville tage 2 år at behandle klagen. Da ombudsmanden  blev bekendt med brevet, indledte han en generel undersøgelse af Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i sager, hvor borgere klager over afgørelser om aktindsigt i deres egen skattesag (partsaktindsigt). 

Skatteankestyrelsen oplyste i forbindelse med undersøgelsen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid havde været lidt over 5 måneder for de klager over afgørelser om partsaktindsigt, som styrelsen afsluttede i 2016.  

Ombudsmanden foretog en vurdering af den faktiske sagsbehandlingstid i 2016. Da der ikke er fastsat regler i lovgivningen om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for klager over afgørelser om partsaktindsigt, foretog ombudsmanden en konkret vurdering af, om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for sådanne klager var acceptabel. 

Det indgik i ombudsmandens vurdering, at skatteforvaltningsloven indeholder en række frister, herunder ansættelses- og klagefrister, som både skattemyndighederne og skatteyderne skal overholde, og at disse frister i en række tilfælde kræver en sagsbehandlingstid, som er væsentlig kortere end 5 måneder. Det indgik også i vurderingen, at Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid efter ombudsmandens opfattelse ikke stemte overens med den frist, der er fastsat i forvaltningsloven for afgørelser om partsaktindsigt i første instans.  

En gennemsnitlig sagsbehandlingstid på lidt over 5 måneder overskred derfor efter ombudsmandens opfattelse, hvad der var acceptabelt for Skatteankestyrelsens behandling af klager over afgørelser om partsaktindsigt. 

Efter ombudsmandens henvendelse i sagen overførte Skatteankestyrelsen sagerne til behandling i et nyoprettet kontor og prioriterede disse sager, så de bliver behandlet hurtigst muligt. 

(Sag nr. 17/00652)