FOB 2017-28
En journalist anmodede et universitet om aktindsigt i identiteten på seks landmænd, på hvis jorder der ifølge en rapport udarbejdet af universitetet var fundet zink og kobber i større mængder, og i identiteten på to smågriseproducenter, i hvis gylle der ifølge rapporten var konstateret zink og kobber.
Universitetet gav afslag på aktindsigt, og Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte) udtalte sig som tilsynsmyndighed og tilsluttede sig i det væsentlige universitetets afgørelse. Myndighederne behandlede sagen efter reglerne i miljøoplysningsloven og offentlighedsloven fra 1985. Der blev bl.a. henvist til § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, i offentlighedsloven fra 1985.
Efter ombudsmandens opfattelse kunne de omhandlede oplysninger ikke undtages fra aktindsigt med henvisning til bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven fra 1985.
Det var herefter et centralt spørgsmål i sagen, om oplysningerne skulle anses for ”oplysninger om emissioner til miljøet”. Det fremgår således af miljøoplysningslovens § 2, stk. 5, at bl.a. bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i offentlighedsloven fra 1985 ikke finder anvendelse på ”oplysninger om emissioner til miljøet”, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i miljøoplysningsdirektivet.
Det fremgik af to domme fra EU-Domstolen, at begrebet ”emissioner til miljøet” ikke kun omfatter aktuelle faktiske emissioner af et stof eller et produkt til miljøet, men også reelle og forudsigelige emissioner af dette produkt eller stof til miljøet i forbindelse med normal eller realistisk brug. Begrebet omfatter dog ikke emissioner, som udelukkende er hypotetiske.
De oplysninger, som offentligheden skal have adgang til, omfatter i henhold til de to domme desuden ikke alene oplysninger om selve emissionerne – dvs. oplysninger vedrørende arten, sammensætningen, mængden, datoen og steder for emissionerne – men også oplysninger om emissionernes indvirkninger på miljøet på lang eller kort sigt, herunder oplysninger vedrørende restkoncentrationer i miljøet.
Efter ombudsmandens opfattelse var oplysningerne om de steder, hvor der var fundet zink og kobber i jorden og gyllen, således ”oplysninger om emissioner til miljøet”.
Han henstillede på den baggrund til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte at genoptage sagen og – i lyset af det, som han havde anført – træffe en ny afgørelse.
(Sag nr. 16/03950)