FOB 2017-25
En journalist klagede til ombudsmanden over, at det daværende Udlændinge‑, Integrations- og Boligministerium havde afslået at give ham nogle oplysninger, som tidligere var meddelt mundtligt til et andet medie end det, som han arbejdede for. Journalisten mente, at han havde været udsat for usaglig forskelsbehandling.
Journalisten havde bedt om at få oplyst, om ministeren bakkede op om et beslutningsforslag om skærpelse af udvisningsreglerne, og havde fået det svar, at ministeren ville tilkendegive sin holdning under folketingsbehandlingen, som fandt sted to dage senere.
På dagen for folketingsbehandlingen erfarede journalisten, at ministeren dagen før havde givet interview til det andet medie og herunder havde oplyst, at Venstre ville stemme imod forslaget. Det viste sig senere, at ministeriets dialog med det andet medie var påbegyndt, dagen før journalisten selv kontaktede ministeriet om det samme spørgsmål. Endvidere kom det frem, at ministeriet havde besluttet at lancere regeringens holdning til beslutningsforslaget som en solohistorie i det andet medie.
Ombudsmanden konstaterede, at der ikke er skrevne retskilder, der regulerer spørgsmålet om, hvorvidt der gælder en pligt til at udlevere oplysninger, der tidligere er meddelt mundtligt til et andet medie som led i en solohistorie. Forholdet måtte derfor vurderes ud fra de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om lighed og saglighed.
På den ene side kunne det anføres, at den forskelsbehandling, som anerkendelsen af solohistorier i sig selv er udtryk for, må føre til, at den yderligere forskelsbehandling, der ligger i at afslå at give de samme oplysninger til et andet medie, også vil være lovlig. På den anden side kunne det forekomme urimeligt, at der skulle være forskel på den foreliggende situation og den situation, hvor oplysningerne var formidlet i dokumentform. I sidstnævnte situation skulle dokumenterne som udgangspunkt have været udleveret efter offentlighedsloven.
Begge ræsonnementer var efter ombudsmandens opfattelse juridisk holdbare, og i en sådan situation fandt han ikke grundlag for at kritisere myndighedernes fremgangsmåde.
(Sag nr. 16/03083)