FOB 2017-13
I forbindelse med et tilsynsbesøg på en sikret institution blev ombudsmandens besøgshold opmærksom på, at institutionen som en fast praksis vaskede alt de unges tøj, når de ankom til institutionen. Baggrunden for dette var bl.a., at institutionen på den måde kunne forringe eller ødelægge eventuelle ulovlige stoffer gemt i tøjet.
I en udtalelse om sagen redegjorde ombudsmanden for, hvornår og på hvilken måde sikrede institutioner efter reglerne kan anvende magt og andre tvangsindgreb. Ombudsmanden mente ikke, at der var hjemmel i lov eller bekendtgørelse til den beskrevne ordning med aflevering og vask af tøj. Desuden anførte han, at det må anses for meget tvivlsomt, om et sådant tvangsindgreb kan have hjemmel i den ulovbestemte retsgrundsætning om anstaltsbetragtninger. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at lovgivningsmagten i forbindelse med vedtagelsen af voksenansvarsloven havde valgt ikke at følge en anbefaling fra det lovforberedende udvalg om at udvide de sikrede institutioners adgang til at undersøge den unges person til også at omfatte ”gennemsøgning af barnets eller den unges tøj”.
Derimod anså ombudsmanden institutionens praksis med hensyn til aflevering af overtøj ved ankomsten og forbud mod brug af udendørs fodtøj indenfor for at have støtte i anstaltsbetragtninger.
Ombudsmanden henstillede til institutionen snarest at bringe ordningen med vask af tøj til ophør.
(Sag nr. 16/01277)