Ankestyrelsen kunne ikke konkludere, at kommunen havde overholdt sin vejledningspligt over for en kvinde, der trak sin ansøgning om førtidspension tilbage

En mor klagede på vegne af sin datter med psykisk handicap over, at Ankestyrelsen havde anset datterens ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag for at være trukket tilbage. Det betød nemlig, at datteren ikke kunne få bedømt sagen efter de gamle pensionsregler, der var mere fordelagtige for hende. Mor og datter anførte, at ansøgningen ikke var trukket tilbage, og at kommunen ikke havde vejledt datteren ordentligt.  

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgningen var trukket tilbage – det fremgik af kommunens journalnotat fra et møde med datteren. Først i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse tog Ankestyrelsen stilling til de indholdsmæssige krav til kommunens vejledning og vurderede, at kommunen havde overholdt sin vejledningspligt.  

I sin udtalelse omtalte ombudsmanden flere krav, som vejledningen skulle leve op til. Ombudsmanden mente ikke, at Ankestyrelsen på baggrund af sagens skriftlige materiale kunne konkludere, at kommunen havde overholdt sin vejledningspligt. Han henstillede til Ankestyrelsen at tage stilling til, hvilke eventuelle konsekvenser det, han havde anført om vejledningen, skulle have.  

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at styrelsen burde have indhentet oplysninger om kommunens vejledning. Han var også enig med kommunen i, at det burde have fremgået af journalnotatet, at der var givet vejledning. Ankestyrelsen burde endvidere have kritiseret kommunen for, at vejledningen ikke fremgik af journalnotatet.  

Endelig var ombudsmanden enig med myndighederne i, at det havde været hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik, hvis kommunen skriftligt havde bekræftet over for datteren, at ansøgningen var trukket tilbage.  

(Sag nr. 14/04335)