FOB 2014-3
To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet dem afslag på aktindsigt i dokumenter, som var udarbejdet og sendt til et eller flere mediehuse af ministeriets særlige rådgiver, og som omhandlede øremærket barsel til fædre. Ministeriet havde afvist anmodningerne, med den begrundelse at der ikke var tale om en opgave, der var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der var knyttet til hans funktion som partipolitiker, og at dokumenterne derfor ikke var omfattet af reglerne i offentlighedsloven.
Journalisterne rejste spørgsmål om, hvorvidt der var tale om en opgave knyttet til ministerens funktion som minister eller som partipolitiker, og om grænserne for, hvilke opgaver en særlig rådgiver – som ansat og lønnet af ministeriet – lovligt kan beskæftige sig med.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere Skatteministeriets afgørelser.
Ombudsmanden var således enig med ministeriet i, at der under de anførte omstændigheder ikke var tale om en opgave, der i relation til offentlighedsloven var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der var knyttet til hans funktion som partipolitiker, og at der derfor ikke efter offentlighedsloven var ret til aktindsigt. Da det endvidere er antaget, at de særlige rådgivere inden for vide grænser kan rådgive og bistå i relation til ministerens partiarbejde, havde ombudsmanden heller ikke grundlag for at kritisere ministeriets opfattelse af, at der var tale om en opgave, som den særlige rådgiver lovligt kunne beskæftige sig med.
(Sag nr. 13/04126 og 13/04132)