FOB 2012-6
Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation på Skatteministeriets område. Af bekendtgørelsen fremgik bl.a., at nogle af SKATs dokumenter ikke behøvede at være underskrevet for at være gyldige. Senere ændrede ministeriet reglerne, så de konkrete typer af dokumenter ikke længere blev udtrykkeligt nævnt i bekendtgørelsen. Samtidig blev der udstedt en såkaldt ”SKAT-meddelelse”, hvor dokumenttyperne var opregnet.
Ombudsmanden udtalte, at da reglerne om, hvilke dokumenter der skulle underskrives, indeholdt en normering af borgernes retsstilling, burde reglerne fremgå af en bekendtgørelse og ikke af en SKAT-meddelelse.
Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.
Ministeriet var enig i ombudsmandens retsopfattelse og ville hurtigst muligt udstede en bekendtgørelse med de relevante regler.
Herudover mente ombudsmanden, at det var uheldigt, at SKAT-meddelelsen fremstod som udsendt af SKAT, når ministeriet over for ombudsmanden havde oplyst, at den rettelig var udstedt af Skatteministeriet, Koncerncenteret.
(J.nr. 2011-5344-2999)