SKATs overholdelse af udbetalingsfrist. Renter ved for sen betaling.

FOB 2011 13-3

Et autohandlerfirma klagede til ombudsmanden over at SKAT generelt ikke overholdt den frist på 3 uger der var fastsat i registreringsafgiftsloven for udbetaling af registreringsafgift ved eksport af biler. Autohandleren klagede også over at SKAT ikke betalte renter af registreringsafgift der blev udbetalt for sent, hvis rentebeløbet var mindre end 200 kr. 

På grundlag af oplysninger fra SKAT lagde ombudsmanden til grund at SKAT ikke havde overholdt fristen i ca. 1 procent af sagerne i 2009 og i ca. 3 procent af sagerne i 2010, og at SKAT ikke havde overholdt fristen i ca. 80 procent af firmaets sager. 

Ombudsmanden udtalte på den baggrund at SKATs overskridelse af fristen i registreringsafgiftsloven var kritisabel, og at overskridelsen i firmaets sager var meget kritisabel. 

Med hensyn til grænsen for udbetaling af rentebeløb henviste SKAT og Skatteministeriet, Koncerncentret, til SKATs juridiske vejledning, der fastsatte grænsen på 200 kr. SKAT skrev at grænsen var videreført fra et cirkulære fra 1987. 

Ombudsmanden henstillede til SKAT og Skatteministeriet, Koncerncentret, at undersøge om der var hjemmel til at opretholde en udbetalingsgrænse på 200 kr.

Ombudsmanden modtog i flere omgange yderligere oplysninger fra Skatteministeriet til belysning af spørgsmålet om SKATs overholdelse af 3-ugersfristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 3. pkt.  

Herefter konstaterede ombudsmanden at SKAT fortsat ikke administrerede udbetaling af eksportgodtgørelse fuldt ud i overensstemmelse med 3-ugers­fristen. Ombudsmanden mente at det var beklageligt at den lovbestemte frist i de enkelte tilfælde ikke blev overholdt.  

Ombudsmanden udtrykte forståelse for at en 3-ugersfrist i tilfælde hvor modregning kunne være relevant, ofte ikke ville kunne overholdes, men tilføjede at det uanset dette var uheldigt at en lovbestemt frist ikke overholdes, selv ikke ved optimal tilrettelæggelse af de administrative procedurer. Ombudsmanden gik ud fra at Skatteministeriet nu ville søge en lovgivningsmæssig afklaring af problemstillingen.

(J.nr. 2009-0174-200)