En journalist ønskede aktindsigt i beskeder udvekslet mellem Statsministeriets forhenværende stabschef og en politisk kommentator. Statsministeriet afslog imidlertid aktindsigt. Statsministeriet anførte, at stabschefen og den politiske kommentator var private venner, at der var tale om udveksling af personlige synspunkter, og at beskederne derfor måtte anses for privat korrespondance, der ikke var omfattet af offentlighedsloven. Det var i orden, konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse.
Retten til aktindsigt omfatter kun dokumenter udarbejdet eller udvekslet som led i arbejdet. Ofte er det let at afgøre, hvad der er arbejdsmæssigt, og hvad der er privat. Men i nogle situationer kan det være vanskeligt.
”I dette tilfælde kan jeg efter en læsning af beskederne ikke kritisere Statsministeriets vurdering af, at det var private beskeder. Det er dog vigtigt for mig at sige, at alle offentligt ansatte bør være opmærksomme på, hvornår de korresponderer som privatpersoner, og hvornår de korresponderer som offentligt ansatte,” siger ombudsmand Niels Fenger.
Nye pejlemærker
Ombudsmanden anerkender i sin udtalelse, at bl.a. venner kan tale privat om en sag, de begge har en arbejdsmæssig relation til. Men omvendt betyder det, at man er venner, ikke i sig selv, at kommunikationen er privat i forhold til offentlighedsloven.
Ifølge ombudsmanden må afgrænsningen mellem privat og arbejdsmæssig korrespondance ske på en sådan måde, at der ikke åbnes risiko for, at retten til aktindsigt bliver udhulet.
Ombudsmanden bruger på den baggrund den aktuelle sag til at opstille nogle pejlemærker til at vurdere, om en offentligt ansats korrespondance er privat eller ej. Han fremhæver bl.a. betydningen af, om korrespondancen vedrører forhold, som både den offentligt ansatte og den anden person beskæftiger sig arbejdsmæssigt med. Det må desuden indgå, om parterne har en privat relation som f.eks. familiemedlemmer eller venner, om de tidligere har skrevet privat sammen om arbejdsmæssige forhold, og om de selv mener, at de skriver som privatpersoner og udtrykker deres personlige holdninger. Også bl.a. sprogbrugen og tonen i korrespondancen kan undertiden give et indtryk af, om korrespondancen er privat eller arbejdsmæssig.
Ombudsmanden peger samtidig på, at det ikke er afgørende, om korrespondancen sker via f.eks. mail eller sociale medier. Offentlighedsloven kan således også gælde for beskeder sendt via f.eks. Twitter.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91