Ombudsmanden rejser spørgsmål om brug af solohistorie i sag om opløsning af bandegruppering

25. september 2018 | Nyhed

Den 28. juni 2018 kom det frem i flere medier, at anklagemyndigheden indbringer en sag om opløsning af en bandegruppering for domstolene. 

Nu rejser Folketingets Ombudsmand spørgsmål om Justitsministeriets brug af såkaldt solohistorie i sagen, og herunder om ministeriets underretning af bandegrupperingens advokat.    

Det fremgår af flere medier, at Justitsministeriet skulle have koordineret offentliggørelsen med DR og Jyllands-Posten, således at disse medier som de første kunne bringe historien. Det fremgår også af medierne, at Justitsministeriet skulle have bedt DR og Jyllands-Posten om at vente med at kontakte bandegrupperingens advokat indtil kort før offentliggørelsen af sagen.

Justitsministeriet har efterfølgende anført, at bandegrupperingens advokat burde være blevet orienteret om sagen før pressen. 

Ombudsmanden har nu bedt Justitsministeriet om en udtalelse om forløbet. 

Ombudsmanden har i den forbindelse bedt Justitsministeriet om at forholde sig til, om ministeriets pressebetjening har været i overensstemmelse med reglerne om solohistorier. 

Ombudsmanden har også bedt ministeriet om at redegøre for tidspunktet for orientering af advokaten. 

Justitsministeriet har fået en frist på fire uger til at svare ombudsmanden.  

Ombudsmanden undersøger ikke herudover sagen om opløsning af bandegrupperingen. Spørgsmålet om, hvorvidt bandegrupperingen kan opløses, henhører under domstolene. 

Ombudsmandens brev til Justitsministeriet


For yderligere oplysninger: 

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, tlf. 20 33 97 52. 

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12.

FAKTA 

  • Begrebet solohistorie anvendes om situationer, hvor et enkelt medie får tildelt en historie som det eneste og derfor er først til at kunne omtale historien.

  •  Solohistorier er i visse situationer anerkendt som et sagligt kommunikationsredskab for myndigheder. Men ombudsmanden har tidligere – f.eks. i udtalelsen FOB 2017-25 – understreget, at de ikke kan gives i alle tilfælde. Det følger bl.a. af betænkning 1443 af juni 2004 om embedsmænds rådgivning og bistand.